| Bjergmynte |  |
Bjergmynte er egentlig en krydderplante, men vi har plantet den i staudebedet. Dens oprindelse er den nordlige halvkugles mere tempererede egne, omkring middelhavet samt Sydafrika og Australien. Den er på en måde i familie med mynterne, men da dens botaniske navn ikke er det samme, men kun har mentha delvis i det botaniske navn, har vi anbragt den for sig selv. Men en mynte er det. Det afslører dens duft og smak. Det er som krydderplante den er blevet brugt gennem århundreder. Man kan høste flere gange om året, i september kan man tørre plantedelene til vinterforråd. Man høster den inden blomstringen i juli, for under blomstringen formindskes indholdet af æteriske olier og andre stoffer i planten. Den er meget velegnet til at fremstille en aromatisk te, så det bruger vi den bla.til. Den er gennem tiderne brugt til fremstilling af medicin der er feberstillende, mavestyrkende, slimløsnende og sveddæmpende. Da planten har sin oprindelse I lunere himmelstrøg, skal dens vokseplads være rimelig beskyttet. Stil den et lunt sted. Bedst vokser den i direkte sol, og man klare vandrende skygge. Den er ca. 45 – 60 cm. høj og blomstrer med hvide - lyseblå blomster fra juli til august. Den vokser bedst i humusrig, let jord, gerne med en relativ høj fugtighed. Tør eller vandlidende jord er uegnet. Giv den kompost om foråret, kort efter kan de første blade høstes. Er prægtigt krydderi. Bjergmynten deles ved at man i maj måned skærer topstiklingene af og sætter dem direkte i jord. Vi gør det i potter. Her slår de rødder og man kan få en masse planter på den måde, også til at give væk af. Alle myntearter kan angribes at rustsvampe der kendes på rødgule sporekolonier. Det sker oftest hvis bestanden er for tæt. Man bekæmper angreb ved at skære planten af ved jordoverfladen. I de fleste tilfælde kommer den igen med nye, friske skud. Man forebygger ved at holde tilstrækkelig stor afstand mellem planterne. |
|