| Salvie |  |
Salvie har sin oprindelse i Middelhavslandene, hvor den stadig gror i ret tørre stenede maki områder. Den gror nu ganske udmærket i Danmark, i hvert fald nogle arter. Her er den en haveplante. Andre salvie arter er mere sarte, men her handler det om den almindelige Lægesalvie. Salvie er en gammelkendt urt. I oldtiden og middelalderen blev den anvendt som lægeplante, og i dag tillægges den helbredende virkning, og indgår i alternative behandlingsmidler, fx. Til kvinder i overgangsalderen. Navnet salvie stammer angiveligt fra det latinske ”Salvare”, som betyder helbrede, så allerede her henledes vi på dens gode egenskaber. Nogle af salviens gavnlige virkninger er, i følge litteraturen, at den stimulerer blodomløbet og tarmfloraen, den virker opstrammende, og den eliminerer fedtsmagen i fede retter. Den kan bruges til mange ting: I Frankrig bruges den til fx. svinekød og grønsagssupper, i Tyskland kommes den i pølser, skinke og øl. I England bruger man den fx til fars og saucer. Italienerne kommer den i Osso Bucco, kalverolade mv. Hvad den bruges til i Danmark er vistnok meget forskelligt, måske alt for lidt. I Slotskøkkenet bruger vi den i supper, i gryderetter, fars, saucer , i salater, til fiskeretter og til at komme i teen sammen med timian. Man kan bruge både blade og blomsterne. Bladene kan tørres, men da den står flot grøn det meste af året bruger vi mest de friske blade. Salvie er en træagtig staudelignende urt, den bliver op til 50 - 60 cm høj og er dermed en lille busk. Den er flerårig. Bladene er rynkede sølvgrønne og lidt lodden. Vi har to arter af lægesalvien, en rundbladet og en med aflange blade. Den blomstrer i juli – august med blålige blomster, som også pryder i buketter. Desuden har vi en rødbladet variant, som er ret ny i Slotshaven. Salvie trives bedst på et varmt solrig og vindbeskyttet sted, i ret tør kalkholdig jord. Beskær den hver forår, det styrker væksten. Man skal ikke klippe så langt ned at man kommer ned i det gamle ved. Den er nem at passe. Vi beskærer planterne om foråret samtidig med lavendel og roserne, og fjerner de visne blomster efter afblomstring. Den kan formeres både ved frøsåning og ved stiklinger. Frøsåning skal finde sted inden døre i marts, og udplantning kan finde sted når man er sikker på at der ikke kommer nattefrost. Ved stikling formering gøres det med de nye skud efter blomstring. Tag noget sandet havejord gør den let fugtig, og sæt nye stiklinger i jorden og tryk den godt sammen omkring planterne. Har man ikke sandet havejord, så lav den selv af en blanding af almindelig havejord og sand. Kom en klar plastpose om det hele og sæt den et sted i skyggen, uden at det er for mørkt. Vi har prøvet begge dele, men er så klart tilhænger af stiklinger metoden. Når man planter salvie ud skal man give den lidt plads, ca. 25 – 30 cm mellem planterne. Salvie kan gro sammen med de fleste planter, men den er især gavnlig sammen med roser og kålplanter, da den holder generende dyr væk. Især snegle og kålssommerfuglens larver modvirker den. I Slotshaven gror den både i køkkenhaven og som kantplante i staudebedet. Vi har ingen erfaringer med hverken plantesygdomme eller generende dy i salvien. |
|