| Kørvel |  |
Jeg kender ikke kørvels oprindelse, men den er vel kommet her sammen med munkene i fjerne tider. Den har været brugt en del I tidligere tider, og I min barnbom fik vi kørvelsuppe, og det var det eneste jeg kendte til den. Jeg var ikke særlig begejstret for kørvelsuppe, så den lovede jeg mig selv, at jeg ville undgå som voksen. Siden har jeg ændret opfattelse. Dels af kørvelsuppe som er udmærket, men endnu mere af kørvel I almindelighed. Den er blevet uundværlig. Kørvel skal der bare frådses med, men den skal først strøs over maden lige inden servering, da den fine smag ellers forsvinder. Franske kokke burger dansk kørvel bruges i stor stil. Det skyldes at de smukke fligede grønne blade, ser godt ud på maden og smager godt. Det hævdes at den kan indgå i slankekure med fordel. Man skal huske, at man aldrig må koge kørvel, for så går den fine smag tabt, det gælder også i kørvelsuppe. Man skal kun lige komme den i og lade den simre let. Man kan ikke tørre den, for så forsvinder smagen. Kørvel er en smuk fligbladet urt med anissmag, som gror bedst I humusrig jord, men den er i øvrigt ikke kræsen. Kørvelfrø kan sås direkte på voksestedet fra midt i april når jordtemperaturen er omkring 7 – 8 grader. Kørvel trives bedst et fugtigt skyggefuldt sted. Dansk kørvel er etårig I modsætning til den spanske, som er flerårig. Allerede i slutningen af marts kan man så den, men vi venter som regel til april, hvor vi sår den i kompostgødet jord. Man kan ikke forkultivere kørvel. Jorden skal holdes fugtigt, hvis den udtørres, danner den alt for hurtigt blomst. Allerede efter 6 – 8 uger efter såning kan man høste kørvel. Så den af flere gange, så man har den hele sommeren, I frisk tilstand. Planten er god i haven, dens duft er med til at beskytte salat imod lus, snegle og myrer. Vi har ikke viden om at der er specielle gode eller dårlige naboer til kørvel, undtagen persille. Den gror ikke godt lige i nærheden af persille. I Slotshaven har vi den i nærheden af salatbedet, fordi den er med til at beskytte imod lus, snegle og myrer. Vi sår også lidt i nærheden af radiserne, fordi vi har erfaret, at radiserne smager bedre, når de gror sammen med kørvel. Vi kender ikke til skadedyr eller sygdomme der rammer kørvel, og har ikke kunnet finde noget i litteraturen. |
|