| Koriander |  |
Har man været i østen, har man smagt koreander, forudsat at man ikke har sin egen madpakke med, og det ville være dumt, for maden i de lande i fjernøsten vi har været i har været fortræffelig. Koreander indgår på mange måder. Koreander har en meget karakteristisk smag. Både blade og frø anvendes. Og indgår i fx. i karryblanding. Uundværlig i det asiatiske køkken, men også i det danske, mener vi. De grønne blade er fremragende drys i en urte- eller hønsekødssuppe. Vi har ikke kunnet opspore hvor planten har sin oprindelse, eller hvornår den er kommet her til landet, men den er her, og den bør være I en krydderurtehave. Koriander er en etårig krydderurt, der også kan dyrkes i vindueskarmen året rundt. Krydderiet er som en slags persille, mens bladene er friske. Man kan anvende det meste af planten. De nederste blade og rødderne bruges i fx karryretter, bladene kommes i salaten, eller drysser på andre retter. Frøene kan tørres og kværnes. Man kan fryse bladene. Giver man den lov til at gå i blomst, og det bør man ved nogle af dem, har man en fantastisk smuk bleglilla blomst der tiltrækker bierne. Deres duft er dejlig. Planten bliver ca. 40 – 60 cm. høje, og modvirker luft i maven, fremmer appetitten og fordøjelsen. Vi sår koriander hvert forår i maj måned på friland. Et lille stykke jord på 50 x 50, er tilstrækkelig til os. Rækkeafstand ca. 10 cm. Tynd dem lidt ud. Vi gør egentligt ikke andet end det, og så luge ukrudtet væk. Så kommer de op i løbet af ca. 14 dage, og i løbet af en måneds tid spiser vi af dem. Senere, når de er gået i frø, er de smukke i dekorationer og buketter. Vil man have frisk koreander hele sommeren, skal man så hver fjorten dage. Vi har den i krydderibedet, men også lidt blandt salaten, hvor den er med til at modvirke snegle. Vi har ikke kendskab til dårlige naboer. Vi har ikke kendskab til sygdomme eller skadedyr i forbindelse med koriander. |
|