| Isop |  |
Isop kommer hertil med benediktinermunkene, som allerede i 800 tallet dyrkede den i klosterhaverne i Sydeuropa. De hentede den angiveligt i Asien og det sydlige Rusland. Den bredte sig herfra til herremandens og bøndernes haver. I bibelen nævnes planten ”Skær mig en isop, så jeg kan blive ren”. Der er bare det lille aberdabaj ved dette, at isop ikke gror i Israel, så der er megen tvivl om hvorvidt det er den samme urt der er tale om. Hvem ved måske har så mange skåret sig en isop for at blive ren, at den er blevet udryddet. I de tibetanske klostre anvendes urten ikke bare som krydderi, men som lægeurt. Man ophængte urterne i bundter for at bortjage sygdomme. I Sydsverige betragtes planten, sammen med lavendel som kirkekrydderier, hvilket betyder at det er urter man kunne tage med ind i kirken. Den friske duft fra urterne var med til at holde kirkegængerne friske så de lettere kunne holde sig vågen under de timelange gudstjenester. I Frankrig benævntes isop i lange tider for ”herbe sacre” hvilket betyder at urten betragtedes som en hellig urt. Plantens indhold af æteriske olier, garvesyre, bitterstoffer og karpiks er blodrensende og fremmer fordøjelsen. De er også slimløsnende. Isop har en har en fremtrædende smag så den skal doseres med forsigtighed. I kogende vand med lidt honning modvirker den kraftig nattesved. Isop er en lille halvbusk med firkantede stængler, som let forveddes. Den har smalle blade. Bladene dækkes af et fint hårlag, og det er heri de æteriske olier er lagret. Den blomstrer med blålige eller rødlige blomster i juli – august, alt efter hvilken art der er tale om. Isop vokser bedst på et solrigt sted, i porøs ikke alt for fugtig jord, med noget kalkindhold, men også på stenet jord, bare den er porøs. Den tåler ikke stående vand. Den er nøjsom og stiller beskedne krav til gødning, høest en smule omsat kompost om foråret. Man kan formere isop ved frøsåning eller ved at dele rodstokkene. Frøsåning bør foregå i begyndelsen af marts eller april i potter. Frøene skal kun lige dækkes med et tyndt lag jord, og holdes fugtig uden at være vådt, så så under plast. Spiringen varer 3 - 4 uger, så hav lidt tålmodighed. De unge planter plantes ud i forsommeren med en afstand på 50 x 50 cm, ellers får de unge planter svært ved at udvikle sig. Formering ved deling af rodstokkene skal ske om efteråret i slutningen af september eller begyndelsen af oktober, så den kan nå at etablere sig inden frosten. Isop er normalt vinterhårdfør, men på udsatte steder er det klogt at vinterdække den i hårde vintre. Vi har ingen dårlige erfaringer med at plante isop næsten hvor som helst. Vi har den både i staudebedet, i køkkenhaven og i krukker vi kan flytte rundt med. Den er nemlig en glimtende plante til at forebygge mange forskellige generende dyr, så den indgår i vores økologiske forebyggelsessystem på linie med mange andre planter. Det skal dog lige nævnes at isop ikke gror godt sammen med ræddike og radiser. |
|