| Rabarber |  |
På Nørrebro, ud mod Åboulevard, ligger et stykke af byen der er opkaldt efter denne fortræffelige plante. Dette stykke af byen kaldes for Rabarberland. Det blev i 1852 inddraget til bebyggelse for at skaffe plads til den hastigt voksende hovedstad. Indtil da havde der ligget gartnerier, som sandsynligvis havde dyrket nogle af Danmarks første rabarber. Jeg ved det naturligvis ikke med sikkerhed, men rabarberen kom faktisk først til Danmark i midten af 18 hundrede tallet, og hvis man allerede i 1852 skulle opkalde et kvarter efter rabarber, må det vel være fordi den blev dyrket der. Selvom rabarber først kom til Danmark i 18 hundrede tallet, er det en gammel plante, der har været kulturplante i Kina i hen ved 5000 år. Dengang brugte man selve roden, og det gør man stadigvæk. Tørret rabarberrod er et glimrende afføringsmiddel, som kineserne har fremstillet gennem årtusinder, og den dag i dag kan det købes i helsebutikker. Det var Marco Polo der allerede i 12 hundrede tallet oplevede planten i Kina, men der skulle gå yderligere 500 år før planten blev kendt i England, hvor den omkring 1750 blev udbredt, og bredte sig til resten af Europa. Linné, den svenske biolog, den første som klassificerede planteriger, såede i 1750 nogle frø i Uppsala, hvor han havde en have. Rabarberen kom sent her til landet, men blev hurtig populær, og i dag findes der 72 forskellige slags i Den Nordiske Genbank i Årslev på Fyn. I min barndoms have dyrkedes naturligvis rabarber, og noget af det første ”frugt” vi fik var rabarberkompot. Det fik vi til det stegte kød, ofte fik vi rabarbergrød til efterret. I Slotshaven groede der rabarber af ukendt art, da vi overtog haven. Dem har vi stadigvæk, selvom vi har flyttet dem. Vi har fået et par mere siden. Slotsfruen trækker ofte rabarber til flere retter med rabarber, og på denne hjemmesides afsnit om madopskrifter, findes der en udmærket rabarbertærte, som utallige gæster er blevet beværtet med til eftermiddagskaffen, som om søndagen altid er kl. 15.00. Sådan er det nu engang bestemt. Rabarber gror godt i fuld sol eller halvskygge. Den kan gro i al slags havejord, som ikke er vandlidende, for så rådner roden. Den kræver en del plads. Man skal regne med omkring en m2 til hver plante. En almindelig familie vil kunne klare sig med en enkelt, men så snyder man sig selv for variation i smagen. Den kræver også en del gødning. Hver efterår giver vi den et ordentlig skud halvt omsat kompost. Da vi er så heldige at vi har nogle høns, blander vi hønsemøg i komposten, og det giver rabarber der vil noget. Man kan købe rabarberfrø, men det er en langsommelig vej. Man kan også købe rabarberknolde i plantecentre, men man kan også spørge sin nabo om man kan få et stykke rod. Det bedste tidspunkt mener vi er i eftersommeren, når man er færdig med at trække rabarber. Man graver hele rodknolden op og skærer et stykke af. Det tager en velvoksen rabarberrod ikke skade af. Når man planter dem blander man en god portion omsat kompost i den jord man kommer i plantehullet. Endelig ingen hønsemøg i den blanding. Ikke noget med spagnum eller indkøbt plantejord. God havejord med omsat kompost. Man freder planten det første år efter plantning, og det næste trækker man med lempe, men så har man også en plante for livet. Man spiser kun stilkene. Bladene indeholder endnu mere oxalsyre end stilkene. Brug bladene til at dække jorden med mellem andre grønsager. Vi ser ind i mellem at der advares imod at komme bladene på kompostbeholderen, men det forstår vi ikke, vi deler dem lidt, og giver dem en smule kalk, så bliver det til fin kompost. Stilkene indeholder også oxalsyre, og ifølge nogle havebogsforfattere skal små børn ikke spise for meget af dem. Det problem kender jeg ikke. Da jeg var barn, og nu lyder jeg gammel, spiste vi masser af rabarber hele sommeren, fordi vi havde dem. I dag findes der rabarber med meget lavere indhold af oxalsyre, og har man skræk for den slags, så skaf nogle moderne rabarber, de smager også udmærket. Vi har ikke erfaringer med sygdomme i rabarberplanter, men har set at planter der står i stiv jord, der holder på vandet, i våde somre kan få rødkantede pletter på bladene. Det skyldes en forrådnelsessvamp, og det eneste der er at gøre ved det er at flytte planten i tide, eller dræne jorden ved den. Vi har ikke erfaring med generende dyr i rabarberne. |
|