Jordskok Udskriv

Jordskok
Latinske navn: Helianthus tuberoses

Jordskokkens historie
Den er slet ikke i familie med kartoflen. Den hører til kurvblomstfamilien, og er i familie med solsikken, selvom den sjældent blomstrer i Danmark. Den stammer fra Nordamerika, mest på østkysten, hvor indianerne anvendte den gennem århundreder. Den kom til Europa i det 15. hundrede, og til Danmark umiddelbart efter, altså en del år før kartoflen, og blev brugt til konsum, men da kartoflen kom, faldt den tilbage i glemselen, og først i det 20. århundrede faldt den igen i danskernes smag. Selv i dag er der mange der kigger undrende på den, når den ligger i forretningerne, og tror at det er noget eksotisk, og så er den sikkert dyrket på en dansk bondes mark. I havelitteratur fra firserne skriver man, at den er sjældent at finde hos grønthandleren, men nu er den i de fleste forretninger, men den er temmelig dyr. I Frankrig, hvor man er glade for god mad, bliver den erhvervsmæssigt dyrket.

Min far indførte den i haven i det sønderjyske engang i 50erne. Han fik nogle få knolde gennem en postordrefirma, og i løbet af få år, havde han så vi både kunne spise af dem og til et hegn på 30 meter. Der finder beklageligvis ingen billeder af dette hegn, men det var utroligt flot.

Vi har nogle få stammer, som vi spiser af, og det er nok til os. Knoldene er velsmagende, både rå og tilberedte, og det kan gøres på mange måder, fx suppe, salater mv. Der er en udmærket opskrift på jordskokkesuppe her på hjemmesiden. Mange undgår den, fordi knoldene kan være lidt uensartede, hvilket gør den sværere at skrælle. Lad være med det, vask den godt, skrællen smager godt.

Man kan købe knolde til dyrkning hos www.solsikken.dk. I Slotshaven har vi som regel nogle velspirede knolde i overskud hver forår, som vi giver væk, så hvis du er interesseret så sig lige til.

Beskrivelse og dyrkning
Jordskok kan høstes hele vinteren, bare man kan komme i jorden. Den er smuk om sommeren, gror hurtigt op og danner et læhegn. De bliver hurtigt 3 meter høje, og stammerne 3 cm i diameter. Skal man sige noget negativt om dem så er det at de gror temmelig let. Får man ikke alle knolde med op, så gror den, og gror godt.

Jordskok er ikke specielt fordringsfuld, dog skal jorden være næringsrig, for at få store knolde. Stænglerne og bladene giver godt kompostmateriale. Knoldene er omkring 6 - 8 cm lange og ret knudrede, men det afhænger af arten. Den skal i jorden tidligt om foråret, da den gerne skal have kulde for at spire godt, og den har en lang udviklingsperiode. Forbered jorden med kompost om efteråret, og læg knoldene i ca. 15 cm. dybde i marts, så har man knolde i november. Da knoldene er frosttolerante, så vi lader den simpelthen ligge i jorden, og når vi graver de sidste op i april, er de forspiret og har fået naturlig kuldebehandling.

Den er så stor og kraftig, at den er svær at bruge i et sædskifte, så vi flytter den ikke så tit, og bruger den som hegn og til at dække et hjørne ind mod naboen. Litteraturen nævner at man bør flytte den hver 5. år.

Jordskok kræver ikke så megen pasning, ud over, at den skal graves op, og lægges i jorden. Vi giver er lag god gødning, bestående af en blanding af hønsemøj og kompost, på jorden om efteråret. Vi afslutter med at dække af med blade, og plantedele på jorden. Man skal holde jorden omkring den fri for ukrudt, og gerne dække jorden til.

Opbevaring af jordskok
Man opbevarer dem nemmest i jorden. Planten fryser ned når frosten sætter ind, men det betyder ikke noget for knoldene, som man bare kan lade ligge i jorden, og grave op efterhånden som man skal bruge dem. Under hver stamme ligger der masser af knolde, omkring en lille spandfuld. Hvis man dækker jorden med løv eller halm, kan man grave dem op efter at jorden er frosset.

Blandingskultur
Den gror ikke godt sammen med andre rodfrugter

Plantesygdomme og generende dyr
Vi har ikke haft problemer med sygdomme, og jordskok er, ifølge litteraturen meget lidt udsat. Der kan komme jordbårne svampe, hvis jorden er for dårligt drænet. Og så kan der komme bladlus i dem, men de kan spules væk med vand.

Ageruglens larver Knopormene, som overvintrer som larver, kan finde på at gnave af den. Især hvis man har haft den for længe samme sted. Når først dens angreb bliver alvorlig, er det på høje tid at flytte den.

Slottet i Smørmosen
Økologisk grønsags-service

www.slottet-i-smoermosen.com