| Selleri (Knoldselleri) |  |
Knoldselleri er en ældgammel kulturplante i store dele af Europa og Asien. I egyptiske grave fra omkring 1100 f. Kr. har man fundet rester af selleriblade. Også grækerne kendte selleri i gamle dage. Oprindelig voksere selleri vildt i Europa og anvendes som lægemiddel, fremgår det af gamle urtebøger fra det 13. århundrede. I Danmark har den været kendt siden 1300-tallet, hvor den er nævnt i flere urtebøger. Anvendelsen formodes at være af medicinsk art. I 1600-tallet angives den at være dyrket i enkelte haver, og først omkring år 1800 er den i visse egne af landet almindeligt dyrket. Knoldsellerien blev først rigtigt brugt i danske køkkener i 1700-tallet, og dengang var det bladtoppen, som var den foretrukne del, Man brugte den som suppevisk. Selve knolden blev brugt som dyrefoder, og først i slutningen af 1800-tallet blev den populær som menneskeføde. I en længere periode, her i nyere tid, har selleri været på tilbagegang fordi folk simpelthen ikke kunne finde på at bruge den til andet end i suppe. Man kan oven i købet se opskrifter hvor man skriver at den ikke egner sig til råkost, og intet er mere forkert. Men nu er den igen i fremmarch, og gud ske lov for det. Slotsherren er vokset op med selleri i flere afskygninger. Den blev dyrket i haven, og opbevaret nænsomt vinteren over. Vi spiste den som boller i selleri, eller i suppen, toppen blev brugt som suppevisk. I Slotshaven har vi dyrket den nogle år. At vi ikke har haft den hvert år skyldes vores ringe pladsforhold, men nu prioriteres den efterhånden højt, og skal have plads hvert år. Vi bruger den til mange flere retter end i barndommen. Den indgår naturligvis i ovnbagte rodfrugter, vi spiser den som selleribøf, og sellerisalat. Planten er rig på æteriske olier, der giver en karakteristisk lugt og smag. Selleri hører til korsblomstrede planter. Man kan både dyrke bladselleri og knoldselleri. Her drejer det sig om knoldselleri, og det er overvejende knolden vi dyrker den for, men man kan fint bruge toppen til suppevisk. Knoldselleri er ikke den nemmeste plante at dyrke, man kan godt sige at den er lidt af en udfordring, men man bør unde sig selv den udfordring, for friskhøstede selleri fra egen have smager bedst. Jorden skal være velforberedt med masser af kompost. Det siges at den gror bedst i lerjord, men det har vi ikke og kan godt dyrke knoldselleri. Vi gør sådan: Knoldselleri skal have en solrig plads. Vi løsner jorden godt i dybden med en greb, tilfører en masse kompost, som vi arbejder godt ind i jorden. Vi dyrker den som anden afgrøde efter spinat, som vi høster sidst i maj først i juni. Vi har også dyrket den efter overvintret kløver som vi vender ned i jorden, det giver et godt kvælstoftilskud, og der skal kvælstof til. Den eneste vanskelighed vi har vd at dyrke kløver først er at det kniber at få til at gå op i den lille have, men vi arbejder på sagen fortsat, for det er det bedste. Frø af selleri skal sås i potter inden døre allerede i marts måned, og skal ikke dækkes med jord, men trykkes ned i fugtigt jord, frøene skal have lys. Vi drysser lidt jord over dem, uden at dække dem, og driver dem i en tæt, gennemsigtig plastpose ved stuetemperatur. De for lov at stå i vindueskarmen til temperaturen er høj nok i drivhuset til at de kan være der. De små planter skal udplantes med 5 – 6 cm mellemrum i god velgødet jord, når de er store nok til det. Det er vigtigt at de ikke plantes dybere end de stod i forvejen, det gælder både ved prikling i potter og udplantning i haven. De skal have vand undervejs, og gerne lidt brændenældegødning når de er 5 – 6 cm. Høje, så fortsætter de med at vokse. Temperaturen, mens de står i potter må ikke komme under 10 grader og skal helst være over 15, men da der jo kun er tale om få planter til os, kan vi sagtens have dem et lunt sted. Vi planter dem ud i begyndelsen af juni, med ca. 35 cm mellem planterne. Skal de stå i mere end en række, skal der være 50 cm. mellem rækkerne. Helt hen til slutningen af september giver vi dem omsat hønsemøg og kompost, samt vander med brændenældegødning. De skal have en del vand derud over, de må aldrig tørre ud. Det er nu ikke noget problem for os der samler stort set alt det vand der rammer husenes tage. Vi dækker med grønt haveaffald mellem rækkerne. Hen sidst på sommeren dækker vi knoldene til med blade for at de skal bevare deres grønhed. Vi planter dem i en række, flere har vi ikke plads til, og planter en række buskbønner på den ene side og porrer på den anden, det har vi gode erfaringer med, især porrerne bliver gode i den stærkt gødede jord. Gulerodsfluen angriber ikke kun gulerødder, den kan finde vej til selleri også, men den er ikke til så stor skade, det samme gælder sellerifluen, hvis larver kan angribe ved bladroden, men heller ikke de er så alvorlige. Bladlus kan angribe bladene, uden de alvorligste følger. Selleribladplet som er en svampesygdom, er langt alvorligere, men vi har endnu ikke haft det problem. Ifølge litteraturen bliver bladene gule og visner. Man skal straks fjerne hele planten når man opdager det, ellers breder det sig til de andre planter. De må endelig ikke kommes i komposten. Vi forebygger alle sygdomme og især selleribladplet ved at have et solidt sædskifte, og her er det lige så vigtigt som med kål. |
|