| Hvidkål |  |
Hvidkål stammer fra Europa, og voksede oprindeligt vildt langs Europas kyster. Det er en af vore allerældste grønsager. I vikingetiden medbragte man hvidkål på togterne, for at undgå at få skørbug når man var på havet i længere tid. Det var ikke hvidkålssalat man spiste, men hvidkålssuppe kogt på røget flæsk. Navnet ”Kålgården”, som køkkenhaven stadigvæk kaldes visse steder, er et levn fra dengang kål var hovedafgrøden. Hvidkål består af et fast, bleggrønt hoved og en stærktsmagende tyk stok, men det er de færreste der ser den når man køber kålhovedet, for hovedet sælges næsten altid uden de mørke seje yderblade. I Slotsherrens barndom var hvidkål en vigtig del af ernæringen, især om vinteren. I barndommens have dyrkedes hvidkålen for at skaffe føden om vinteren. Inden frosten satte ind for alvor, blev de skåret af stilkene og taget ned i den store jordkule, som var indrettet i et hjørne af haven. Den var så stor, at langt de fleste at vinterens havedyrkede fødevarer kunne være deri. Her lå hvidkå, rødkål, kartofler, gulerødder, rødbeder, selleri og meget mere i halm eller grus, alt efter hvordan de skulle opbevares. Hvem kender ikke Sønderjysk hvidkål, om ikke andet så af navn. Man kan faktisk købe en svag efterligning i supermarkederne nu om stunder, og de er såmænd ikke så ringe enda. I min barndom blev den fremstillet fra bunden af friske råvarer, og det finder vi såmænd også på. Hvorfor skal man så dyrke den selv? Jo fordi kålen bliver bedre i alle opskrifter, når man laver den af friske råvarer, og så er den sjov, og lidt af en udfordring at dyrke kål. Og da den er kraftigt voksende optager den en masse CO2, så det er samtidig en klimavenlig plante. Hvidkål kan dyrkes på alle jorder, blot der er god forsyning med næringsstoffer og vand. Disse krav opfyldes bedst på en lerholdig jord, med vores erfaring siger os at det kan lade sig gøre i almindeligt havejord. Det danske klima egner sig godt til hvidkål. Det må gerne være blæsende for at undgå store skadedyrsangreb, især kålsommerfuglen kan være et problem. Kystnære områder skulle, ifølge litteraturen give en længere vækstsæson, da der er færre døgn med nattefrost. Hvidkål hører til korsblomstrede toårig planter, der spises første år, så det er sjældent de får lov til at blive 2 år. Hvis man lader den vokse året efter vil den gå i frø. Vi sår den indendørs i koldhus i april og planter den ud når frosten er ovre. Jorden skal være humusrig og velgødet, ja faktisk er hvidkålen ret grådig. Vi gøder jorden med kompost blandet med hønsemøg i marts, og sår så en forafgrøde i form af spinat, som vi høster inden vi planter kålen ud i juni. I vækstperioden skal den vandes grundigt, og da vi samler masser af regnvand er det intet problem. Vi har også prøvet at dyrke kål efter de tidlige kartofler, det fungerer godt, hvis man gøder efter kartoffelhøst. Undervejs gøder vi med halvt omsat kompost. Da kål optager en masse næringsstoffer for at udvikle store hoveder, skal det såkaldte reaktionstal være ret højt, det vil sige at man skal kalke jorden lidt om foråret, men ikke for meget, for et for højt reaktionstal giver, ifølge litteraturen større risiko for kålbrok. Vi dyrker kun vinterhvidkål, så vi høster den først om efteråret, når de lige har mærket kulden, men inden frosten sætter ind. Vi dyrker ikke så mange at de giver opbevaringsproblemer. Hvidkål kræver god plads. Mindst 60 cm på alle ledder, men der kan udmærke gro andre planter imellen, man skal blot tænke på hvilken gødning man kan bruge som mellemgødning hvis man planter salater. Vi dyrker rødbeder, porrer og pastinak som mellemafgrøde, de tåler mosten af noget kraftigt kompost omkring kålen. Planter man salat kan man ikke bruge brændenældevand som gødning, det tåler salatplanterne ikke. Kålbrok er den største risiko ved hvidkålsdurkning. Vi har ikke selv prøvet det, men vi anvender også den eneste brugelige forebyggelsesmetode, nemlig Sædskifte. Der skal gå 5 – 6 år mellem hver gang man dyrker kål samme sted, og det betyder at man i en lille have må undvære at dyrke hvidkål ind i mellem, men de fleste år har vi dem. Kålsommerfuglen finder på at lægge sine æg i hvidkålen. Man kan forebygge en del ved at plante dyftende blomster omkring den, fx tagetes. Man kan også dyrke under net, men så skal de være effektive og tætte. Vi holder øje med kålplanterne og fjerner æg og larver med fingrene. Desuden har vi så mange fugle i haven, som hjælper os med at spise larverne. |
|