| Rødbeder |  |
Rødbeder er en af vores ældste kulturplanter, der omtales første gang i Danmark så langt tilbage som til midten af det 16. Århundrede. Dengang spiste man dem syltet med peberrod og kommen, og det gør man vel stadigvæk en del steder. Rødbeden blev indført i Danmark gennem munkenes dyrkning i de gamle klosterhaver, hvor den blev brugt ved blodmangel og som mavemedicin. I krigstid er rødbede også blevet brugt som kaffeerstatning. Rødbede er nært beslægtet med sukkerroe og bladbede. Blade fra rødbeder anvendes ikke i almindelighed, men kan bruges som erstatning for spinat. Rødbeden er især populær i Central- og Østeuropa. Den har, i Danmark ført en noget beskeden tilværelse gennem tiderne. I min barndom, var rødbeder noget man syltede, og spiste som tilbehør på leverpostej eller sylte. Nu er brugen noget mere varieret, men dog beskedent i forhold tril hvad russerne bruger den til. Den mest velkende russiske ret med rødbeder er borsch, eller rødbedesuppe. Den er jo et most, når man er i Rusland. Vi har den også her på hjemmesiden under madopskrifter. Ud over til suppe er den velegnet til salater, fx blandet med gulerødder eller på, eller begge dele, også med bønner eller kikærter er den god. Vi steger dem også i ovnen, prøv fx en gang ovnstegte rodfrugter. Der er flere opskrifter på hjemmesiden om rødbeder. Rødbeder findes i flere varianter, der er både runde og aflange, og nogle er røde og hvide når man skærer dem over. Endelig er der gule rødbeder. Vi dyrker flest af de røde runde, fordi vi godt kan lide rødbedebøffer, men dyrker også gule og stribede, som er gode i rodbedesalat og sammen med andre grønsager. Der er dem der hævder at de runde er de sundeste, men vi har ikke set afgørende beviser for det. Rødbeder vokser bedst i ikke for tung, humusrig jord der er velgødet, det vil sige der skal godt med kompost til. Vi forbereder jorden om efteråret, med halvt omsat kompost der er tilsat hønsemøg. Så dækker vi jorden til med kværnede plantedele og løv. Man kan i visse havebøger, der ikke omtaler økologisk havebrug, læse, at kunstgødning er bedre end organisk gødning, men det er noget vrøvl, vi dyrker fantastiske rødbeder, og da der er tale om en urgammel kulturplante, fra før den kemiske havebrug blev opfundet, siger det sig selv, at man fint kan dyrke med kompost. Vi drysser lidt træaske på jorden om foråret, fordi det indeholder kali, som styrker knolddannelsen, og vi har en leverandør af træaske, som leverer rent løvtræsaske, men det gør ikke noget at der er lidt granaske i. Ca. en håndfuld pr. m2. I sommerens løb vander vi nogle gange med brændenældeudtræk. Rødbeder vokser bedst i sol til halvskygge, kravet til vanding er normal. Man kan så rødbeder temmelig tidligt, ved jordtemperatur 5grader, men er jorden for kold, går de let i frø. Vi sår som regel nogle i april, og spiser dem i sommerens løb, resten sår vi lidt senere. Vi har faktisk prøvet at så rødbeder helt henne i juni, og med godt resultat. Tag rødbederne op i oktober, de tåler ikke frost. Et enkelt snert nattefrost tager de ikke skade af. Gode naboer: Agurk, bønne, dild, gulerod, hvidløg, pastinak, persillerod, radise, ræddike og salat. Vi dyrker dem som regel sammen med gulerødder og løg men også sammen med salat, som vi spiser før rødbeden lukker rækkerne. Dårlige naboer: Kartofler, majs og porre. Litteraturen beretter om at fugle og mus er rødbedens fjender, men det har vi nu aldrig oplevet. Snegle kan finde på at æde de unge planter, så saml dem sammen, og forvis dem til et sted de ikke gør skade. Er det dræbersnegle, så slå dem ihjel. Man kan også strø lidt stenmel omkring planterne. Der kan forekomme svampeangreb i bladene, og det hæmmer væksten, vi sprøjter forebyggende med padderokkete. Opskriften findes andet sted her på hjemmesiden. Man skal passe på fugtigheden når man opbevarer rødbeder, og så skal de ligge rimeligt køligt men frostfrit. Pas på, skær ikke toppen for tæt af, at knolden beskadiges. Vi opbevarer dem i en jordkule, indtil frosten bliver for streng, så må de i kælderen. |
|