|
|
| Rød grønkål (Red Russian) |
 |
|
Latinske navn: Brasseca oleraphala sabellica
Lidt historie
Vi har dyrket Red Russian i nogle år og har været glad for den. Det er dog ikke hvert år vi har den, det afhænger af pladsen. Den er ret vinterhårdfør, men smager godt allerede om eftersommeren, men er bedst efter frost. Man kan fryse den, men hvorfor skulle man det, når den klarer sig i haven om vinteren. Det er en af de nyere grønsager i Danmark, og den kommer fra østen. Dens navn har den ikke fordi den kommer fra Rusland, snarere lidt ironisk, tænker jeg.
Beskrivelse og dyrkning
Grønkål Red russian er en særpræget rød grønkål. Den har smukke fligede blade med rosa bladribber. De ligner hjortegevirer. Det er en af de mest velsmagende grønkål, som tillige med også er en af de mest kuldetålsomme grønkål. Tillige er denne grønkåls blade utrolig flotte som fyld i buketter.
Det er en lav kålplante.
Red russian er en mild grønkål, der kan bruges i salater eller dampes som anden kål. Når den koges bliver den grøn.
Red russian stiller lidt mildere krav til gødning end andre kål. Vi forbereder jorden ved at give lidt kompost og tangmel efter høst af de tidlige kartofler. Vi planter den med 50 cm mellem rækken og planterne. Porrer plantes ind i mellem. Vi dækker jorden af med afklippet græs eller lignende. Vander i tørre perioder. Vi forkultiverer Red russian i maj, udendørs, og planter dem ud i juli. Man kan så dem direkte i juni, det har vi prøver uden problemer.
Plantesygdomme og generende dyr
Vi har ingen kendskab til sygdomme med Red russian. Kålsommerfuglens larver er ikke så hård ved den som ved andre grønkål, men det hænder at de angriber den. Vi samler dem af med håndkraft. Snegle kan lide den, saml dem sammen og forvis dem til et sted de ikke gør skade. Måske kan de samme sygdomme som almindelig grønkål ramme den, vi har ingen erfaring med det. Kålbrok har vi ikke erfaring med, men litteraturen omtaler det. Det kommer af at man dyrker kål samme sted flere år i træk, men det er jo ikke noget problem i en økologisk have hvor man har et godt sædskifte. Har man først kålbrok i jorden kan man ikke dyrke kål i mange år, måske aldrig. Kålfluen kan også være et problem, den lægger sine æg i planten, og larverne ødelægger unge planters rødder. Det eneste effektive middel imod den er at beskytte planterne, eller ved at plante den ud så sent som vi gør. Sidst i maj lægger den sine æg i jorden omkring kålen. Larvestadiet varer 3 - 4 uger, og så er vi i sidste halvdel af juni. Herefter skulle faren være drevet over. Dette er en af grundene til at vi først planter de fleste kål ud i juli, det er nemmere at beskytte dem inden de plantes ud.
Blandingskultur
Gode naboer: Agurk, bønner, jordbær, porre, rabarber, radise, ræddike salat, selleri, spinat og tomat. Vi planter den som efterafgrøde hvor de tidligere kartofler er høstet, sammen med porre, men har også prøvet at plante den i staudebedet, og det finder vi nok på igen. Dårlige naboer: Kartofler. |
|
|