| Kartofler |  |
Kartoflen er ret ny i vores verdensdel, den blev fundet i Sydamerika, af den spanske erobrer Pizarro. Her har den i tusinde år været dyrket af indianerne, som anså den som et af de vigtigste næringsmidler man havde. Pizarro begyndte allerede i 1526 at opkræve kartofler som afgift af indianerne, og i midten af det 15. århundrede kom kartoflen så til Europa, hvor den i lang tid blev dyrket som prydplante. Man brød sig simpelthen ikke om kartofler. Sir Francis Drake, det var ham den engelske admiral, der slog og tilintetgjorde den spanske "uovervindelige armada" i 1588, så mulighederne i den, og indførte den i England og Irland, hvor den hurtig blev basiskost. I Tyskland blev det Frederik Den Store (1712 - 1786) der indførte den, og gjorde den populær. Først i årene 1759 - 60, kom kartoflen til Danmark med de såkaldte kartoffeltyskere, som blev inviteret herop, for at være med til at opdyrke den jyske hede. I begyndelsen var de danske bønder ikke meget for at dyrke den. Først da de opdagede at der kunne laves brændevin på den, kom der gang i dyrkningen. I mit barndomshjem blev der dyrket kartofler. Der var fast to sorter, en som blev kaldt "Tidligt modne", som blev lagt først, og så Bintje. Kartofler var vigtige, og vi var selvforsynede hele året. Hen på foråret var de nu kedelige, men til gengæld var det en ren festdag, den søndag (altid en søndag) hvor far gik ud og gravede de første nye kartofler op. Man kan selvfølgelig købe nye kartofler. Eller en efterligning. Det man kalder nye kartofler, importeret sydfra, regner vi ikke for nye kartofler, de er simpelthen gravet op flere dage i forvejen, og har mistet deres sprødhed. De danske kartofler der har været et døgn undervejs er selvfølgelig bedre, men nye kartofler er dem man selv graver op, skyller af, og koger i ca. 15 min, det er nye kartofler. Man kan næsten have lidt ondt af folk der ikke prøver det mindst en gang om året. Nyopgravede kartofler skal være på spisebordet 30 min. efter de er gravet op. Der skal koldt smør og dild til. Næste dag spiser vi igen nyopgravede kartofler, og så med persille til. Her i marts, lægger vi dem til forspiring. Vi bruger en æggebakke, og stiller dem ved ca. 12 - 14 grader lyst. Så kommer der fine grønne spirer, og det er dem der bliver til noget. Ikke noget med lange hvide spirer, dem mister knolden bare når den kommer i jorden. Når jorden er over 8 grader, lægger man dem så under afdækning. Vi bruger plast. I billedgalleriet kan i se de buer vi bruger. Kartoflerne skal i jorden omkring 20 marts, for at være klar i slutningen af maj, og kan det ikke lade sig gøre, så lægger vi dem i store potter med jord, og stiller dem i drivhuset. I første omgang lægger vi kun nogle få stykker. Senere lægger vi flere. Husk lige at hvis I skal have fat i økologiske læggekartofler, så er det i slutningen af februar – marts de skal købes. Slotshavens jord er ikke særlig sandet, og dermed ikke typisk kartoffeljord, men vi har tilsat en del grus, og gennem tiden masser af kompost. Vi forbereder jorden i efteråret med omsat kompost, samt vinterdække. I begyndelsen af marts fjerner vi vinterdækket, kultiverer noget fiskemel ned i jorden, og graver render til at lægge kartoflerne i. Så sætter vi solfangerbuer op, for at få varmet jorden op. I forvejen er den lunere under jorddække end den er uden. I slutningen af februar lægger vi nogle få tidlige kartofler til at forspire i havestuen, hvor der er en temperatur på mellem 14 - 18 grader. Vi lægger dem i nogle særlige spirekasserr, og sprinkler dem over med lidt forstøvet vand tilsat lidt padderokkete. I løbet af de næste 3 uger spirer de fint. Omkring d. 20 - 25. marts, når jorden under solfangerne er 8 - 10 grader, lægger vi kartoflerne, med ca. 30 cm afstand og 50 cm mellem rækkerne. Vi lægger dem i 7 – 8 cm dybde, og dækker dem kun lige til med lidt omsat kompost. I løbet af kort tid er de oppe gennem jorden, og så fylder vi helt omsat kompost og jord på. Vi vander dem grundigt i vækstperioden, især i tørre perioder. Når kartoflerne er kommet op, sprøjter vi dem med padderokkete i 1:10 blanding, det forebygger meldug og andre svampesygdomme. Sidst i maj først i juni spiser vi af disse første vidundere. I mange havebøger skrives det at kartoflerne skal lægges 10 - 15 cm dybt, og at jorden skal hyppes godt op i en mile. Sådan gjorde vi også engang for mange år siden. Nu lægger vi dem som nævnt ovenfor, og det betyder at kartoflen hurtigere kommer op over jorden, og selv begynde at få glæde af lyset, og så kommer der gang i den. På den måde får man tidligere kartofler en uges tid før. Vi lægger nogle få stykker, med en uges mellemrum, så får vi nye kartofler længere. Marabel har vi avlet i flere år fordi vi synes det er en god tidlig kartoffel. Den er meget tidlig, fordi den gror godt ved lave temperaturer. Marabel er lyskødet, kogefast og har en rigtig god smag. Smag kan som bekendt ikke diskuteres, men lad os så sige at vi synes det er den bedste tidlige kartoffel til økologisk brug. Til senere brug har vi anvendt andre sorter. Revalino er en anden tidlig sort, vi har haft glæde af. Som middeltidlig har vi dyrket Ditta og Sava, men også andre sorter har vi prøvet. Monaco, Erica og Cerisa er også dejlige kartofler, som vi har prøvet. Serisa er en rød kartoffel. Vi har en enkelt gang også dyrket blå kartofler, vi købte nogle stykker på et plantemarked ved Hamburg. Vi har aldrig været ude for sygdomme eller skadedyr i de tidlige kartofler. Vi har spist dem inden udgangen af juni, og inden kartoffelskimmel sætter ind. I de sene kartofler har vi haft kartoffelskimmel nogle gange. Så er der ikke andet at gøre end at skære toppen af lige ved jorden, for at undgå at sygdommen ikke angriber knoldene. Vi har senere fundet ud af at forebygge kartoffelskimmel ved at så Hestebønner mellem kartoflerne. Det forebygger sygdommen, vi har da heller ikke haft kartoffelskimmel siden. Ifølge litteraturen angribes kartofler ofte af nematoder, som er mikroskopiske ringorme. Tagetes virker forebyggende, og da vi ofte dyrker tagetes flere steder i haven kan vores kartoffellykke sikkert tilskrives dette. I øvrigt bruger vi kun resistente kartofler. Bønner, spinat, nasturtie (tallerkensmækker) Tagetes, morgenfrue, majs. I Slotshaven dyrker vi den sammen med Nasturtie og bønner. Beder, ærter, tomater, rødbeder, selleri. |
|