| Jordbær |  |
Set i det historiske dyrkningsperspektiv, er jordbær en relativ ny plante. Den kom ind i haverne i det 16. århundrede, og det er jo ikke noget at regne imod kål og den slags, men den er altså nogenlunde samtidig med kartofler og tomater, selvom de sidste ikke var så velsete dengang. De jordbær vi har i dag, stammer fra Amerika, og er krydsninger mellem to vildformer. Der er to hoved hovedgrupper der anvendes som kultursorter. Der er den gruppe, der danner bær en gang om året, mest i juni - juli. Den anden gruppe bærer 2 gange i sommerens løb. De sidste har vi ingen erfaringer med, så vi holder os til den første. De mest kendte sorter hedder Senga Sengana og Senga Litesssa. Jordbæravlere vil til evig tid skændes om hvilke der er de bedste. Uden at tage stilling i den strid, skal vi spagt anføre, at vi har nogle fine Senga Sengana, men også nogle hvis art vi ikke kender, men som er de tidligste. Vi har også investeret i nogle Danica, som er temmelig gode. Vi har også en masse skovjordbær, der breder sig som bunddække. Jordbær er en lav busk, der bærer smukke røde bær. Den er ikke særlig vanskelig at dyrke. Man formerer den ved at tage stiklinger fra sunde planter, så unge som muligt, hvis man følger vores mønster, tager vi dem fra et års planterne. Vi holder planterne 3 år, mere kan ikke betale sig, hvis man vil have store fine bær. De indgår i vores sædskifte efter en særlig plan, da de jo optager samme plads i 3 år. Allerede mens vi høster de sidste bær, sætter vi urtepotter med jord i inde i bedet, og fæster de nye skud, i jorden, så de kan slå rødder. Det giver os større fleksibilitet med at placere dem på deres blivende sted. Hvis man vil have at de skal bære det næste år, skal de plantes så tidligt som muligt, og helst i juli. Ved at lade dem slå rødder i potter, og plante hele jordklumpen med ud, kan vi vente til der er plads til dem, der hvor et hold kartofler har stået. Jordbær gror bedst i let sur jord, der indeholder en masse organisk materiale, så vi forbereder jorden med godt med kompost, og iblander en speciel surbundskompost, fra nåletræer. Har man et grantræ i sin have er det nemt at skaffe den slags, og ved at kompostere det for sig selv, uden kalk. Så har man god tilskudskompost til jordbær, rododendron og blåbær. Efter udplantning dækker vi jorden med komposterede grannåle. Det er vigtigt at man hverken planter skuddene for lavt eller for højt. Ca. midt på plantens skudstykke. Hvis man bruger vores pottemetode, skal man huske at fylde efter i potten med jord, ellers kommer planterne til at stå for højt. Det gamle bed, det vi lige har høstet, renser vi nu, vi fjerner alle dårlige blade og plantedele, og det meste af bladene klippes af. Det kommer på kompostbeholderen. Så gøder vi med hønsemøg, tilsat grankompost, og kultiverer det ned i jordoverfladen. Det er vigtigt at klippe alle udløbere af efterhånden som de kommer frem, så planten ikke bruger sin energi på det. Løgplanter, porrer o. lign, er gode naboer til jordbær. Her på Slottet planter vi hvidløg mellem jordbærrene, det mindsker risikoen for skimmelsvampe. Og lad os så lige aflive en myte om at jordbærrene får hvidløgssmag - det gør de ikke. Se mere om hvidløg mellem jordbærrene under hvidløgsafsnittet. Jordbær er desværre elsket at andre end mennesker. Hvidløg hjælper imod nogle af dem, især spindemider, jordbærmider og snudebiller. Disse 3 irriterende små fyre, orienterer sig ved hjælp af lugtesansen, og hvidløg overdøver jordbærduften for dem. Mod gråskimmel i bærrene, hjælper hvidløg også, men det er også godt, derudover at afdække jorden. Vi bruger tørret plænegræs og hampehalm. Desuden oversprøjter vi planterne med padderokketevand om foråret. Det forebygger svampesygdomme. |
|