| Hvidløg |  |
Hvidløg dyrkes i dag i det meste af verden, og dens oprindelse er ikke helt klarlagt. Den formodes at komme fra Centralasien, Kasakhstan mener nogle, i hvert fald er den kendt fra gamle tider. I antikken var hvidløg en velkendt lægeplante. Men dens storhedstid, hvor den blev udbredt til store dele af det sydlige Europa, var under Frankerkonge og romersk kejser Karl d. Store, (år 742 - 814), som jo var en mægtig stridsmand, der undertvang sig både Sachsen, Bayern, Lombardiet og andre områder. Det var jo på den måde man fik tilnavnet d. Store på. Åbenbart fik han også tid til gastronomiske nydelser, tilberedt med hvidløg. Det er sikkert herfra mange lever i den vildfarelse, at hvidløg har sin oprindelse i middelhavslandene. Det er lidt uklart, hvornår hvidløg kom til Danmark, men da danskerne i 60erne begyndte at rejse meget til sydens sol, opdagede vi den for alvor, og den blev synlig i danske butikker, og nu spises de af de fleste, selvom der fortælles vandede vittigheder om deres lugt. I min familie er den ikke velset alle steder. Et par af mine utallige brødre ryster på hovedet af os der spiser den. På Slottet i Smørmosen har vi dyrket dem i adskillige år, og vi er ret gode til det, men vi kender også den helt rigtige dyrkningsmetode. Vi har en lille historie om vore egne hvidløgs oprindelse. På en cykeltur i Provence kom vi forbi et grøntmarked. Her så vi de fineste hvidløg vi nogensinde havde set. Vi købte fluks nogle til avl, og det blev meget vellykkede hvidløg. At dette lykkedes skyldes sandsynligvis, at de var avlet i 500 – 600 meters højde, altså i et område med en vis kuldegrad. Hvidløg betragtes af mange, som vanskelig at dyrke, det er helt forkert. Ofte skyldes de mislykkede forsøg, at man lægger løgene om foråret, og det er forkert. De skal lægges om efteråret. Hvidløg er en løgplante, som sådan er de toårig. De kræver en kuldeperiode for at danne fed. Det rigtige tidspunkt at lægge dem på er i perioden 20. september - 10. oktober, og det skyldes, at lægger man dem før, begynder de at gro for tidligt, og fryser ned. Gør man det senere, bliver jorden for kold, og de når ikke at komme i gang med at sætte rødder inden frosten sætter ind. Hvidløg kræver god humusrig og velgødet jord. Hvis man dyrker dem mellem jordbærrene, er det fint, hvis man gøder jorden lige når man gøder jordbærrene efter høst. Godt med kompost på så klarer de sig godt. Vi gør det på følgende måde: Man laver en rende på 6 - 7 cm i jorden, midt mellem jordbærrækkerne. Lægger et lille lag helt omsat kompost i bunden, og lægger feddene med ca. 10 - 12 cm mellemrum. Man skal bruge de bedste fed. Så dækker vi med kompost og jord, indtil der er ca. 2 cm af rende tilbage. Derpå sår man en grøngødning oveni, havre er fin, gerne med lidt sennep i, den skal nemlig fryse ned. Så fylder man renden helt. Grøngødningen gror så op før hvidløgene, og når frosten sætter ind, fryser den ned og lægger sig som et beskyttende lag over de nye spirer. Inden vinteren sætter ind, drysser vi et lag halvt omsat hestemøg, hvis vi har det, ellers er kompost også velegnet. Har det været en mild vinter, og der så kommer hård frost, bør man dække lidt halm eller grankviste over, for så er de groet for hurtigt. Vi begynder i sidste halvdel af juni at spise hvidløg som friske nye, og så spiser vi det hele, vi snitter dem simpelthen som porrer, og det er fantastisk godt. De modne løg tager vi op når toppen begynder at visne ned, det sker i slutningen af juli, begyndelsen af august. I det virkelige liv, der hvor hvidløg kommer fra, er der varmt om sommeren og koldt om vinteren. I sommervarmen ligger hvidløgene i dvale, og om efteråret, når temperaturen falder, og det bliver mere fugtigt, begynder de at spire. I den kolde tid går de i vinterdvale, og fortsætter væksten når temperaturen stiger. Det er derfor man ikke skal lægge hvidløg i køleskabet, det vækker dem til live, og de begynder at spire. De skal opbevares ved stuetemperatur, gerne med et låg over, så holder de sig meget længe. Agurk, gulerod, jordbær, pastinak, rødbeder og tomater. I Slotshaven dyrker vi dem hovedsageligt mellem jordbær, fordi de styrker hinandens vækst, og hvidløg modvirker skimmel i jordbærrene. Buskbønne, kål og ærter. Vi har slet ingen erfaringer med plantesygdomme blandt hvidløg, og har heller ikke læst om det. Selv de fleste skadedyr holder sig fra dem, også sneglene. Det er godt for roserne at lægge hvidløg ved dem, fordi det forebygger skimmelsvampe. Hvis man vander roser med hvidløgsvand, er de mindre modtagelige imod sygdomme. Men brug de dårligste til den slags, man nænner jo næsten ikke at bruge gode hvidløg til den slags. |
|