| Grønkål |  |
Grønkålen er en af vore ældste grønsager, den var, i fordums tider, ja helt op til min barndom og ungdom, en elsket grønsag. Bare ordet "grønlangkål" kunne få mundvandet til at løbe på de fleste på den tid, og det er ikke vores indtryk nu, men den fortjener en renæssance. Dens vitaminrigdom var i gamle dage med til at sikre familien imod skørbug og anden vitaminmangel. Gennem århundreder har køkkenhaver heddet Kålgården, opkaldt efter grønkålen. Det er ikke kun i Danmark, eller resten af Norden den dyrkes. I store dele af Europa dyrkes der grønkål, og det har man gjort lige siden Romerrigets storhedstid. ja selv i Portugal og USA's sydstater, hvordan de så bærer sig ad med at få den til at smage som den skal, for den er jo bedst når den har fået frost. Det er samtidig en af fordelene ved den, den tåler at stå ude hele vinteren, og hvis man har plukket den for næsten alle de krusede blade, kommer den igen med små skud om foråret. De smager også godt. I Slotshaven er grønkål en fast bestanddel af havens plantesortement. Vi bruger den som efterafgrøde efter de første kartofler, så kommer den så tilpas sent i gang, at den ikke ædes op af sommerfuglelarverne. Her i december står den smukt og grøn, og gør fin reklame for sin egen velsmagende fortræffelighed. Vi finder naturligvis også på at lave gammeldags grønlangkål, som på vor mors tid, men vi bruger den nu også på mange andre måder. Fx sammen med kikærter. Der findes nogle opskrifter her på hjemmesiden, men der er mange flere der burde være der. Der er dog et par rigtig gode grønkålssalater, som jo er aktuelle i den kolde tid. Husk lige, at det er mere klimavenligt at spise kålsalater i vinterhalvåret, end at spise salater der dyrkes i drivhuset, eller flyves hertil fra varmere himmelstrøg. Og så er der mere energi i grønkål end i bløde salatblade. Der findes mange sorter, men den mellemhøje meget krusede anvender vi i Slotshaven. Den hedder Westerlandse Winter, og frøene køber vi hos Solsikken eller Frøbutikken.dk. Den er god som efterafgrøde og står derved ikke og fylder i haven hele sommeren. Desuden dyrker vi også tit en palmekål, Nero de Toskana, som har fine palmelignede blade, og er en fin kål blandt stauderne. Desuden findes der røde grønkål. Dem man vil finde flere af i Slotshaven i femtiden. Grønkål er ikke specielt krævende, som andre kålarter, men den gror bedst i humusrig jord, i sol til halvskygge. Den gror fint i staudebedet, som jo kun bliver gødet med nedvisning af stauderne. Den skal vandes rundhåndet og bryder sig ikke om at tørre ud. Vi forspirer den på friland fra slutningen af maj, og planter den ud når de første kartofler er spist i juli måned. Jorden bliver her forberedt med kompost og lidt tangmel, og i vækstperioden får den ind i mellem lidt brændenældegødning i vandet. Vi planter dem med afstand 50 x 50 cm, og planter porrer imellem. Vi finder, som beskrevet ovenfor, også på at plante et par grønkål i staudebedet. er agurk, bønner, jordbær, porre og radise. I Slotshaven dyrker vi den mest sammen med porrer, men har prøvet med bønner og agurker med lige så godt resultat. Vi har også altid tagetes i dens nærhed. er kartofler, men det har tilsyneladende ingen indflydelse på væksten, at dyrke den i kartoffelbedet efter de er høstet. Det har vi gjort i mange år. 
Det er vores erfaring at grønkål er modstandsdygtig mod de fleste sygdomme. Dens værste fjende er Man kan dække den med insektnet, men så kan man jo ikke holde ud at se på haven. Det at vi planter den sent gør, at den er mindre udsat, så vi samler de larver der kommer, af med hånden. Det er ret effektivt. kan også være et problem. Den lægger sine æg i jorden ved planten sidst i maj og igen sidst i juli. Larverne ødelægger rødderne. Larvestadiet varer ca. 3 - 4 uger i juni, så hvis man gør som os, og først planter kålen ud i begyndelsen juli, er problemet mindre hvis man sørger for at jorden lige omkring planten er godt dækket af med græs eller andet grønt, som forhinder fluen i at lægge sine æg. De kål man planter blandt duftende stauder er de mindst udsatte, for dem kan har både kålfluen eller kålsommerfuglen svært ved at finde. Den styrer nemlig efter duften af kål, og dem har forstyrres når kålen gror blandt duftende blomster. Tagetes er også gode beskyttelsesplanter, især den gode gammeldags fløjelsblomst. Litteraturen omtaler kålbrok som en alvorlig sygdom, men det har vi ingen erfaringer med, fordi vi altid bruger sædskifte. Kålbrok er en svampesygdom der findes i jorden i årevis. Den fremkalder knuder på den nederste del af stænglerne og på rødderne. Kålbrok angriber ikke alene kål, men også ræddike, levkøj, gyldenlak og mange korsblomstrende arter. Den kommer i udbrud af at man dyrker kål samme sted år efter år, men det er jo ikke et problem i en økologisk have, hvor vi anvender sædskifte. Har man fået kålbrok i sin have, kan man ikke dyrke kål i mange år, måske aldrig mere, så den er værd at undgå. Den absolut bedste forebyggelse af kålbrok og andre kålsygdomme er ved effektivt sædskifte, så sygdomskim når at forsvinde fra jorden før man igen planter kål. Hold jorden afdækket, det beskytter både afgrøden og jorden, og sparer vandet. Man kan derudover sprøjte kålen med padderokkete. Padderokken er antiseptisk og modvirker svampesygdomme. |
|