Endivie Udskriv

Endivie
Latinske navn: Cichorium endivia L

Lidt historie
Endivie har længe været dyrket i Norden, men den stammer formentlig fra Middelhavslandene, hvor den allerede i Roms storhedstid var brugt.

Endivie er en meget anvendelig grønsag. Den kan anvendes frisk som salat, og tilberedt som spinat. Desuden er den god til at afløse almindelig salatblade på bordet, når man trænger til forandring, efter en lang sommer med almindelige salatblade.

Beskrivelse og dyrkning
Den sort vi har dyrket, har lange lysegrønne let krusede blade med et gulligt hjerte. Den har en udviklingstid på 6 - 10 uger. For at undgå at den løber i stok, sås den først i juni, hvor jordtemperaturen er over 15 grader, og når den begynder at vokse, er dagene taget af til under 14 timer hvilket er det maximale ungplanterne kan tåle. Den kan tåle lidt frost.

Jorden skal være humusrig og velgødet. Vi forbereder jorden om efteråret med komposteret staldgødning, halvt omsat kompost og jorddække. Om foråret fjerner vi jorddække og har en forafgrøde af gul sennep i stykket. Den hakker vi ned og drysser lidt fiskemel i. Vi forkultiverer endivie. I juni planter vi den ud fx. hvor vi har haft en almindelig salat groende, men nu høstet. Planteafstanden skal være 20 - 25 cm. Vi vander rigeligt. I vækstperioden giver vi den ikke speciel gødning, men den gror sammen med ærter der er kvælstofsamlende. Man kan også så den i april og plante ud i juni, men der er risiko for hurtig stokløbning..

Plantesygdomme og generende dyr

Endivie kan rammes af flere sygdomme og skadedyr. Bladlus fx, bekæmpes med nældevand som regelmæssigt sprøjtes på. Bemærk at andre salater ikke tåler nældevand. Endvidere er snegle ret glade for endivie, som for andre salater. Saml dem sammen og forvis dem til et sted de ikke gør skade. Man kan også strø lidt stenmel rundt om planten, det hjælper noget, det samme gør træaske. Krydderurten isop og kørvel er med til at beskytte imod snegle.

Blandingskultur
Gode naboer: Ærter, agurk, bønner, beder, dild, fennikel, gulerod, jordbær, kål, løg, majs, mynte, pastinak, persillerod, porre, rabarber, radise, ræddike, tomat. I Slotshaven planter vi dem ind hvor der er plads. Dårlige naboer: Persille og selleri.

www.slottet-i-smoermosen.com