| Bladselleri |  |
Bladselleriens har sin oprindelse i Vestasien. Den er kendt siden antikken hovedsageligt som lægeplante. Først omkring det 17.-18. århundrede har den her i landet fået indpas som en grønsag. I Middelhavsområdet og Storbritannien, har man i dag den største produktion af bladselleri. I Danmark er bladselleridyrkning beskeden og der er få kommercielle avlere. Der er ikke mange private haveejere der dyrker den og det er synd. Bladselleri eller blegselleri som de også kaldes er en delikatesse i salat eller til ost. Man kan også dampe dem, men vi foretrækker dem rå. Denne type er middeltidlige og har flotte, tykke, lange og velformede stilke. Kraftige mørkegrønne blade. Man kan spise dem som de er eller blege dem. Hjertet er selvblegende Bladselleri tilhører skærmplantefamilien og er I familie med knoldselleri, men den danner ikke nogen egentlig knold. Planten har lange, stærkt fortykkede, delvist marvfyldte og sprøde bladstilke. Bladselleri er næsten lige så grådig som knoldselleri, så vi forbereder jorden som til selleri, med staldgødning/kompost og jorddække om efteråret. Vi fjerner jorddækket når vi lægger de tidlige kartofler i en del af det bed de skal vokse i sammen med kål og porre. I marts forkultiverer vi bladselleri i vindueskarmen i lejligheden, og så snart vejret er til det, flytter vi det ud i drivhuset. Inden vi i slutningen af maj, først i juni planter dem ud, arbejder vi en håndfuld træaske pr m2 ned i jordoverfladen. Vi planter med ca. 35 cm mellemrum. Der kan stå en porre imellem. Vi lægger halvomsat kompost omkring planten. I sommerens løb vander vi så jorden aldrig bliver tør, og med ca. 2 ugers mellemrum kommer vi 10% urin eller nældevand i vandet. Urinen i den første periode, og nældevand fra midt op sommeren. Vil man have bleget alle stilkene, skal man i august ombinde planterne med plastikfolie og hyp dem. Efter et par måneder er de tilstrækkeligt blegede. Vi spiser de fleste som de er. Bladselleri bliver hårdt angrebet af snegle, de er vilde med dem. Saml dem sammen og forvis dem til et sted de ikke gør skade. Man kan også strø lidt stenmel rundt om planten, det hjælper noget, det samme gør træaske. Krydderurten isop og kørvel er med til at beskytte imod snegle. Larver af sellerifluen kan , om foråret, grave gange i og beskadige planten. Fjern beskadigede blade, og kom dem endelig ikke på kompostbunken. Agurk, bønner, kål, porre, tomat. I Slotshaven dyrker vi dem sammen med kål og porre. Kartofler, majs, salat. |
|