| Tomater |  |
Har man et drivhus, skal man ikke gå glip af at avle sine egne tomater. De smager bedre og så er det sjovt. Fra juli, når tomaterne begynder og modnes, til langt hen på efteråret, har vi tomater fra eget drivhus. Vi bestemmer hvad de skal gødes med og behandles med, derfor ved vi hvad de indeholder. Tomat er oprindelig hjemmehørende langs vandløb i Andesbjergene, hvor den er voksede på gruset, veldrænet bund. De kendte tomatsorter er efterkommere af disse planter, som blev dyrket i Sydamerika før europæernes ankomst. Efter 1492 blev den bragt til Europa af de opdagelsesrejsende sammen med mange andre "nye" planter som majs, kartoffel og tobak. Da tomaterne kom til Europa var de slet ingen succes, folk var bange for at spise dem, og først mange år senere kom der gang i avlen. I Danmark går deres historie ikke længere tilbage end til år 1900. Først efter 2. Verdenskrig kom der gang i dyrkningen. I Slotshaven har vi dyrket tomater siden vi fik haven, længere nede kan i finde hvilke sorter vi dyrker. 
Tomatplanter er normalt oprette planter, der ikke er stive nok til at holde sig selv oprejst. Derfor skal den som regel bindes op. Man kan forberede jorden om efteråret ved at blande den godt med helt komposteret, omsat staldgødning, og give den er tilskud kompost inden man planter. Da vi gerne vil have tidlige tomater, er her opskriften på den god metode. I midten af marts sår vi tomaterne i rodudviklere i vindueskarmen. Rodudviklerne køber vi hos www.Jollity-farm.dk. Der er link til ham på vores linkside. Mens de spirer skal temperaturen vær 18 - 20 grader, det tager ca. 8 - 10 dage. Når de er kommet op, skal man stille dem et sted hvor temperaturen er omkring 16 grader og godt med lys. Vi prikler dem en gang i april, og sørger for at hærde dem. I begyndelsen af maj er de klar til at plante ud. Det tager ca. 7 uger fra såtidspunktet. www.solsikken.dk har fortalt os at det styrker cellemembranerne hos planterne at blande tangmel i jorden, så klarer planerne bedre kulden. Vore erfaringer med dette er endnu ikke gode nok til at skrive om, men det vender vi tilbage med, når vores forsøg er gennemført. 
Ja ja, vi ved godt at man kan købe plantesække med beriget muld, men hvorfor skal man så dyrke sine egne tomater? Vi har prøvet plantesække og de der smarte kapillarvandingskasser, og er holdt op igen, så er det jo ikke at avle tomater. Kald os bare gammeldags, vi avler vore planter i havejord, og det kan smages. Vi har prøvet at grave jorden væk ca. 60 cm ned i bunden af drivhuset. Sidst i april lægger vi ca. 40 cm hestemøg med godt med halm i. Vi har en leverandør der gerne vil af med det. Vi hælder det over med urin, som har lagret hele vinteren. Så lægger vi et lag rent vandgennemtrængeligt papir over, og fylder havejord blandet med sand og kompost på i ca. 15 - 20 cm. I løbet af nogle dage sker der noget. Den nedgravede gødning med urin, går i gang med at varme, og temperaturen i jorden stiger til omkring 50 - 60 grader. Den holder temperaturen i nogle dage og tager så langsomt af, når vi er omkring en uge inde i maj, er jordtemperaturen nede på 25 grader. Heri planter vi tomaterne ud. Vi sætter en dyb potteplante ved siden af planten, ned til roden, så vi kan rodvande. I Slotshaven har vi dyrket forskellige slags tomater gennem årene, og vi forbeholder os ret til at skifte mellem hvilke sorter vi dyrker, det afhænger helt af hvad vi har lyst til om foråret, når frøene skal i jorden. Vi har forsøgt os med de her nævnte arter, samt nogle flere, som vi har glemt, enten fordi de ikke har gjort stort indtryk på os, eller fordi de ikke fortjener at blive husket. er en rigtig drivhustomat. Denne giver et stort udbytte, er revnefast og har god lagerholdbarhed. Pænt store tomater der er gode i madlavningen. Udbyttet er så stort på 3 – 4 planter, at vi også fremstiller tomatpuré af den. er en delikatesse vi også jævnligt dyrker, dog ikke hver år, det er der for mange andre sjovere tomatsorter til. Fra juli, når tomaterne begynder og modnes, til langt hen på efteråret, har vi ofte cherrytomater I 2008 har vi begyndt at afprøve nogle gamle sorter. Det er det lille firma www.frøbutikken.dk , som vi er begyndt at købe en del frø fra, da de har nogle spændende sorter af mange slags, og så er de kvikke til at levere. og giver kolossalt store og velsmagende henholdsvis lyserøde og gule frugter. Det er middeltidlig sorter, som har dyrket både i drivhus og i krukke på Slotspladsen og i Slotsgården. Frugterne ligner hinanden en del i udformning, men har naturligvis hver sin farve. Disse to sorter har den spændende, fælles historie, at de er fremavlet af Amisfolket, der bor i USA, og som lever som man gjorde i 1700 tallet, uden elektricitet, biler eller telefon. De er også kendte for at udvikle gode tomater, og disse 2 er fremavlet i 1887. Der er god smag i begge disse, men umiddelbart virker det som om Yellow er den med mest smag. Da vi var i Spanien og besøge nogle venner, fandt vi nogle tomater der smagte fortræffeligt, vi købte en med hjem og såede frøene, og den leverer nogle meget store og velsmagende frugter på over 180 g stykket. Vi har faktisk høstet flere der vejer over 300 g. Denne type vil vi forsøge at avle videre på. Vi mener at der er tale om en sort der er ret udbredt i Spanien, som hedder , og som er en slags bøftomat. Den tager vi selv frø fra. af mærket Incas fra Solsikken har vi haft mange gange. Den udvikler aflange frugter, der er meget kødfulde. Den minder meget om de tomater der bruges til dåsetomater. Vi har dyrket den både på friland og I drivhus. Er man heldig med en lun sommer er udbyttet på friland det største, men det er jo et lotterispil her i landet, vi ved jo sjældent hvordan sommeren bliver, når de plantes ud omkring 1. Juni. 
Har man ikke et drivhus, behøver man ikke undvære tomaterne, der er nogle der kan vokse på friland, og hvis man sætter dem et lunt sted hvor den sydlige sol kan skinne det meste af dagen, og hvor de er beskyttet imod vinden, kan man få lige så mange tomater på en frilandsplante som i drivhuset. Vi har prøvet det et par gange, og gør det igen. Nogle gange gør vi det i en stor krukke, så den kan komme hurtigere fra start, ved at vi tager den ind i drivhuset på kølige forsommer nætter. Matina giver fine velsmagende, mellemstore røde tomater, også busktomater kan dyrkes med held på friland. Tomater kan angribes at omkring 100 forskellige sygdomme og insekter. Vi har haft angreb af hvide fluer og spindemider. Vi prøvede med rovmider, og det hjalp. De senere år har vi gjort meget ud af at lufte godt ud i drivhuset, samt vande om aftenen. Desuden sprøjter vi med padderokke-te fortyndet 1:20 på jorden omkring planterne i deres første vækst periode. Det klarer vi den med de fleste år. Basilikum, beder, bønner, gulerod, hvidløg, kål, majs, mynte, pastinak, persille, persillerod, porre, radise, salat, selleri, spinat. En utrolig masse planter er gode til tomat, man skal bare være opmærksom på at ikke alle disse planter er gode for hinanden, men det er sikkert heller ikke aktuel, da det er grænser for hvad man dyrker i drivhuset. Vi har prøver salat i forsommeren og basilikum senere, samt peberfrugter og chili peber. Fennikel og kartofler. |
|