| Ærter |  |
Ærten er en meget gammel kulturplante. Den stammer sandsynligvis enten fra Tyrkiet eller det vestlige Asien. Fund i Schweiz kan dateres omkring 9000 år tilbage. Ærten har været dyrket i Danmark fra bronzealderen, men først i 1600 tallet kan man i kilderne begynde at skelne mellem forskellige typer af ært. Mest dyrket i Danmark er haveærten, Pisum Sativum til spisning, og markærten, Pisum sativum L. convar. speciosum (Dierb. I min barndoms have på landet i Sønderjylland dyrkede vi ærter af nødvendighed. Masser af ærter, der blev spist stuvede, ofte sammen med gulerødder. Dem der ikke blev spist i sommerens løb, blev saltet ned, og brugt om vinteren. I Slotshaven dyrker vi kun lidt for sjov. Der er lidt til salaten, men også som haveslik, når vi går og pusler i køkkenhaven. Børnebørn må gerne spise ærter hos os, men de skal først lige instrueres i at plukke dem rigtigt, ellers kan planterne tage skade. Marvært bliver højere end sukkerært, og det er vores erfaring, at udbyttet er lidt bedre. Og så giver de ærter man kan komme i salaten og fryse til vinteren. Karina, som denne ært hedder, giver lange bælge. Planten omkring 1½ meter høj. Vi har prøvet den i flere sæsoner og er vældig glad for den. Vi har også prøvet en der hedder Markana, og den har vi også været glad for. Vi forbereder jorden om efteråret med kompost og vinterdække. Ærter tåler ikke for megen kvælstof, da det er en kvælstofproducerende plante. Om foråret giver vi en smule træaske, som indeholder kali. Vi forkultiverer ikke ærterne inde, men sår dem direkte med en solskærm over. Det gør vi for at beskytte dem imod duerne, som holder meget af ærter. Vi har nogle vi har købt hos Stauning maskinfabrik, man kan finde hans link her på hjemmesiden. Dem bruger vi også til de tidlige kartofler og andre tidlige grønsager. Vi har selv taget frø til disse ærter, vi lægger den i vand natten over, så spirer de hurtigere. Husk at ærterne aldrig må tørre helt ud. Hyp jorden op om planterne, og sørg for at der er et stativ de kan gro op ad. Vi bruger igen de buer vi også bruger til når vi dækker af. Ærten kan også gro op af en kraftig snor, men der skal en solid overlægger til. Selvom man kan høste en 3 - 4 uger på disse ærter, er det fornuftigt at så ad flere gange. Ærtethrips er den værste fjende sammen med ærteviklere. Ærtethrips er millimeterlange, smalle brunsorte eller gule insekter der angriber planterne og suger kraften ud af blade og bælge. Det ses som brunplettede misfarvninger. Man kan sprøjte med sæbevand af god brun sæbe. Æbleviklere er de insekter der lægger deres æg i ærterne. Æggene bliver til de orm, som kan forpeste glæden ved ærterne. Blandingskultur med planter der forstyrrer lugten af ærter er det eneste vi ved hjælper. Prøv med nogle tagetes i ærtebedet. Vi er meget modtagelige for gode råd. Brug vores e-mail. Dild, fennikel, gulerod, majs, mynte, pastinak, persillerod, radise, ræddike, salat. I Slotshaven dyrkes den overvejende sammen med majs og salat, men vi overvejer fennikel også. Bønner, kartofler, porre og tomat. |
|