| Knoldselleri |  |
Knoldselleri er en skøn rodfrugt. Vi gør den til månedens grønsag her i januar 2006, fordi vi der lever mest af grønsager, har så hårdt brug for de proteiner den indeholder, og så er der stort set ingen ende på hvad den kan bruges til. Oprindelig hører den hjemme langs Asiens og Europas kyster, samt det nordlige Afrika. Den var kendt i oldtidens Ægypten. Gennem århundrede, ja sikkert i årtusinder har den groet vildt i Europas strandenge, helt upåagtet dens fantastiske muligheder. Siden det 13. århundrede har den været anvendt, i begyndelsen mest som lægeurt. Man kan bruge den i adskillige retter, især roden, mens toppen er frisk kan den også anvendes. De kan fx fryses og bruges i supper mv. Allerede fra juli begynder de at være så udviklede at man kan spise dem. Lidt små endnu, men dejlige. Fra september er de ved at være store, de kan holde sig længe, under de rette betingelser, men de tåler ikke frost. Knoldselleri er en rund, ind i mellem knudret plante, hvor roden er svulmet op, toppen har takkede blade. Den er en grådig plante der kræver sin gødning. Knoldselleri vokser kun i næringsrig, fugtig jord. Bedet tilberedes allerede om efteråret med halvt omsat kompost eller halvt omsat staldgødning. Vi er så heldige at have et par høns, som giver fortræffelig gødning, men husk det er meget stærk, så det skal anvendes med forsigtighed, og kun komposteret. Man kan blande lidt horn-, blodmel i komposten, det styrker væksten. Den skal have masser af kalium, og det kan gives i form af træaske, fra rent løvtræ. Træaske indeholder kalium, som styrker roddannelsen, så den får store knolde. Det skader heller ikke med stenmel. Selleri tåler ikke frost og kulde, så man skal ikke så den på friland for tidligt, men da den kræver en lang vokseperiode, kan man så den inden døre i marts. Gør det i vindueskarmen med en radiator under, det kræver ca. 20 – 22 graders jordtemperatur at få den til at spire. Når planterne er kommet godt op, kan de sættes i drivhuset eller en drivbænk, men husk at beskytte dem imod kulde og nattefrost. De skal prikles en gang. Man kan også købe unge planter på planteskolerne, de er dog svære at skaffe økologiske. Efter midten af maj, kan man plante dem ud, med en afstand på 40 cm til alle sider. De må ikke sættes dybere ved udplantning, end under forkulturen, da selleri der plantes for dybt, ikke sætter knolde. Under hele vækstsæsonen skal der vandes rigeligt. Et par gange i sommerens løb, gødes med gæret brændenældevand (gå ind under ”Om økologi” og se under praktiske løsninger her på hjemmesiden) Dæk jorden godt mellem rækkerne, dog uden at dække knoldene. Kulsukker og brændenælder er godt som jorddække, men man kan sagtens bruge græsafklip. Selleri gror godt sammen med porre og buskbønner samt tomater. I Slotshaven har vi haft megen held med at dyrke selleri og tomater sammen. Også kål trives godt i dens nærhed, og dens kraftige duft medvirker til at afvise kålsommerfugle. Kartofler, hovedsalat og majs. I Slotshaven har vi ikke erfaringer med sygdomme i knoldselleri, men vi sprøjter også forebyggende med padderokkete, som modvirker svampesygdomme. Luft mellem planterne forebygger generende dyr. Langs bedets kant planter vi som regel tagetes. |
|