| Kvan |  |
Kvan er måske den ældste kulturplante i Norden. Det menes i hvert fald, at det var den første plante der blev dyrket i Danmark. Vikingerne dyrkede den indhegnet, måske sammen med brændenælde, som jo så også må være blandt de ældste dyrkede planter. Den blev dyrket og brugt på grund af dens store indhold af C-vitaminer, for at modvirke skørbug, fra den sikkert ensformige kost man fik dengang. Vikingerne havde plantedele med på deres togter ud i verden. I middelalderen var den måske det vigtigste middel imod pest. Især roden var virksom. Den dag i dag er den en vigtig del af eskimoernes kost. Den er fortræffelig til flere ting. Hvis man er forkølet eller har influenza tager man bare og spiser et stykke blad, og i løbet af kort tid har man det bedre. Den stimulerer alle cirkulations og udskillelsesprocesser i kroppen. Den er krampeløsende, febernedsættende, fordøjelsesfremmende, urindrivende, betændelseshæmmende m.m. Bruges endvidere ved anorexia, bronchitis, migræne og menstruelle problemer. Udvortes mod reumatisme, neuralgier og lungehindebetændelse. Planten bør i dag anses som vigtig for havedyrkere. Stilkene kan bruges til at blande sammen med rabarber, og den nedbryder oxalsyren fra rabarberne. Man kan blanchere og koge bladene, blande dem med frugt i marmelade, og mange andre ting. Man kan lave snaps af alle dele af planten, men bedst (synes vi) er snaps på de unge blade. Den skal ikke trække mere en et døgns tid alt efter smag og behag. Den får en fin lysegrøn farve. Planten har stærkt furede, hule stængler, bladene er store, delte og glinsende grønne. Den bliver op til 2,5 meter høj, og får en hvid skærmblomst. Det er ret nemt at dyrke den. Den vokser i både sol og skygge. Den foretrækker en fugtig næringsrig jord, men overlever ellers stort set alle forhold. Under gode forhold bliver den over 2 m. høj. Den er 2-årig og blomstrer derfor først andet år. Under dårlige betingelser bliver den dog både 3 og 4 år gammel før den blomstrer. Det er ikke altid den går ud efter blomstring. Det sker at den starter nye skud fra bunden der så fortsætter væksten det følgende år. Den sår sig selv livligt. Hvis man vil så frø er det bedst at gøre det lige så snart de er modne. De spirer så med det samme. Hvis de bliver gemt, kan de ikke spire, før de bliver udsat for frost. Dog kan de sås nu indtil ca. 1 april. Man kan også dele planten. Vi fik et skud af nogle bekendte. Det skal lige nævnes at under blomstringen, tiltrækker den et væld af insekter, bla. Bier. Dette er jo et yderligere plus for den økologiske balance i haven. Vi kender ikke til problemer med sygdomme i kvan, men den bryder sig ikke om for tør jord. Det er en stor plante og der skal ret store generende dyr til at skade den. har vi ikke kendskab til. I Slotshaven gror den i staudebedet i halvskyggem sammen med Høstanamoner, Pæoner mv. |
|