|
|
| Russisk Mandstro |
 |
|
Latinske navn: Eryngium planum
Lidt historie om russisk mandstro
Russisk Mandstro kommer oprindeligt fra stepperne i central- og østeuropæiske, hvor de vokser sammen med f.eks. havemalurt, prikbladet perikon, og almindelig fjergræs, sikkert et fantastisk syn.
Vi har haft vore 2 planter siden 2006, hvor vi fik dem forærende af en af Bent og Birgit, som har en have længere ned af vores vej.
Beskrivelse og dyrkning
c
Russisk Mandstro er en opret staude med et gråblåt skær. Stænglerne er stive og forgrener sig mange gange. Grundbladene er brede og lidt læderagtige med savtakket rand og mørkegrøn farve. Stængelbladene er derimod smalle og elliptiske med grågrøn farve og skarpe torne langs randen og i spidsen. Blomsterhovederne sidder i hvert forgreningspunkt, hvor der dannes talrige gråblå småblomster. Blomstringen starter i slutningen af juli, og fortsætter sommeren ud, til de omdannes til masser af spiredygtige frø, i efterårets løb. Den bliver omkring 80 cm høj. Den har en energisk vækst, stærk stilk og rigt blomstrende. Dens blomstringsperiode er juni til august. Planten skal stå i fuld sol og i veldrænet frugtbar jord. Planten tåler ikke våd jord om vinteren. Blomsterne kan tørres og de bevarer deres farver.
Frøene kan sås indendørs fra december til marts måned.
Den lange pælerod, der sikrer at den kan klare sig i lange tørkeperioder gør, at den er vanskelig at flytte, den skal have en stor jordklump med.
Den ser smuk ud i staudebedet, især blandt lavere planter, det giver den et præg af at være solitær.
Den er ikke kun en god snitblomst, det tørrer også smukt og hurtigt. Du vil miste lidt af den blå farve, men er stadig pæne.
Plantesygdomme og generende dyr
Så vidt vi erfarer, er der ikke problemer med nogen af delene. |
|
|