| Honningurt |  |
Honningurt er en etårig plante, som mest bruges som en såkaldt grøntgødningsplante. Plantecentre eller andre der sælger frøene kalder dem, med en vis ret, for miljøplanter, fordi denne type planter, dyrkes af hensyn til miljøet. Man dyrker honningurt af 3 årsager: Som er planten et godt kort. Honningurt er en af de bedste nektarplante der findes overhovedet, og da den dufter himmelsk af sød honning, tiltrækker dermed alle de gode og nyttige insekter, især svirefluen, som jo er den bedste forebyggelse af bladlus man kan have i sin have. Ved at så honningurt i nærheden af grønsagsrækkerne viser forsøg, at bladlus angreb mindskes gevaldigt. Samtidig er den fantastisk smuk. Som sår vi den så længe jorden er varm. Mens der er varme i jorden frigiver den næringsstoffer, som forsvinder både op i luften og ned til grundvandet. Også selvom der ikke længere gror planter på jorden. Når der ikke er planter til at bruge næringen, skyller regnvandet næringsstofferne længere og længere ned i jorden. Derfor sår vi altid en såkaldt efterafgrøde på de bare pletter, og meget tit er det honningurt, som dækker jorden og opsuger den overskydende næring. Når vi så vender planterne ned i jordoverfladen, frigiver de næringsstoffer mens de formulder, og de nye planter får glæde deraf. Det kaldes for grøntgødning. I meget milde vintre, fryser den slet ikke ned, men gror videre om foråret. Så hakker vi den ned i jordoverfladen i god tid før vi sår i bedet. Som når hovedafgrøden først skal sås eller plantes ud sent, fx. i juni. Så sår vi den i slutningen af marts, og hakker den ned i jordoverfladen før hovedafgrøden plantes ud eller sås. Så formulder planten som grøntgødning, der frigøres til hoverafgrøden. Desuden virker den Honningurt stammer, i følge vore oplysninger fra Nordamerika, vi ved ikke hvordan den er kommet til Danmark eller hvornår. Vi har selv dyrket den siden i begyndelsen af halvfemserne. Honningurt er en hurtigt voksende ret høj plante, der bliver fra 60 – 90 cm høj. Den har stor bladmasse af takkede blade og lavendelblå blomster. Den vokser bedst i fuld sol, men stiller ikke særlige krav til jorden. Den har en meget lang blomstringstid og klipper man den let, kan den blomstre i flere måneder, selv langt ind i november måned og efter let frost kan den stå med masser af store blomster. Vi benytter den både som en afgrøde vi dyrker før de egentlige afgrøder i haven, samt som efterafgrøde, når grøntsager er høstet, samt hele sommeren i nærheden af grønsager. Vi sår den ikke mellem rækkerne, da den er så kraftigt voksende at den hurtigt giver for megen skygge. Mellem squash er den god, og da vores have ikke er så stor, beskytter den også andre steder en i squashbedet. Honningurt er hurtigtvoksende, og spirer løbet af en uges tid, men det afhænger dog lidt af jordtemperaturen. Sår men den i slutningen af marts, men jordtemperaturen er 4 – 6 grader tager det lidt længere tid. I maj går det hurtigt. Lad jer ikke nasse af at der på frøposen er anført at såperioden er fra maj til jule, vi har sået i slutningen af marts og i midten af september, med et fint resultat. Man kan ikke forkultivere honningurt, som skal sås direkte på voksestedet. Blomstringsperioden varierer efter såtidspunktet, men sås der i slutningen af marts, blomstrer den i juni. Når vi sår som efterafgrøde når planten ikke at komme i blomst, men må nøjes med at opsuge den overskydende gødning. Honningurt dyrkes altså som en miljø og grøntgødningsplante. Den tiltrækker en masse gavnlige insekter, men vi har aldrig oplevet at der kommer hverken sygdomme eller generende dyr i planten. |
|