| Aloe Vera |  |
Historie om Aloe Vera Aloe vera har sin oprindelse i subtroperne og er måske den længst kendte lægeplante overhovedet. Siden oldtiden har man kendt til Aloe Veras fantastiske egenskaber. For 3000 år siden benyttede Nefertitis, dronning af Egypten, aloe vera som skønhedsplejemiddel, og Cleoprata, der var dronning af Numidien og Mauretanien omkring år 69 – 30 før vor tidsregning gav plantens saft det skylden for sin skønhed. Gelen fra planten blev benyttet som sårhelingsmiddel i flere hære i historien. Alexander d. Store, der var konge af Makedonien, fra år 336 før vor tidsregning, og som underlagde sig hele den græske halvø, samt Persien og store dele af Indien, havde øje for den sårhelende virkning plantens saft havde på hans soldater, så han indtog øen Soctra ud for Afrikas østkyst fordi der voksede en stor mængde aloe vera. Han lod fremstille vogne med jord i, som han plantede aloe vera i, så de kunne tages med på hans felttog til Asien. Oldtidens egyptere og jøder tillagde planten en religiøs betydning og kaldte den for den ”udødelige plante”. I nyere tid har man også øje for plantens fortræffeligheder, og nu er den genstand for industriel udnyttelse. Et utal af produkter der indeholder aloe vera kan købes, lige fra drikkegel til hudcreme. Det undersøges i øjeblikket om dens antiseptiske effekt kan bruges imod coli bakterier blandt smågrise, og viser det sig at være tilfældet kan vi i fremtiden få flæskesteg uden antibiotika. Man kan selvfølgelig få det i dag, hvis man køber økologisk, for det er jo forbudt økologiske bønder at bruge antibiotika. På Slottet i Smørmosen benytter vi os af plantens virkninger. Vi bruger det når vi får sår og revnede fingre. Da Slotsherren fik store sår af et par sko der klemte på hælen, blev det helbredt med saften fra en af vore egne aloe vera. Slotsfruen gjorde faktisk som Aleksander den Stores militærlæger, hun brækkede et blad af og brugte den gel der er inden i. Beskrivelse og dyrkning Aloe vera er en kaktuslignende plante, men det er ingen kaktus. Der er ca. 300 arter af dem. Den med de fleste egenskaber er Aloe Barbadensis Miller. Den er tilhører løg- /liljefamilien, og er i familie med hvidløg. Dens subtropiske oprindelse skal man holde sig for øje når man dyrker den. Den tåler dårligt kulde og slet ikke frost. Den er dog lidt hårdfør. Et år havde vi stillet nogle stykker i drivhuset i det tidlige forår, de fik det for koldt og vi troede de gik ud, men de kom sig. Vi har den inde i huset ved 12 – 14 grader om vinteren, og sætter dem ud når det er varmt i vejret. Aloe vera kræver lys, men ikke direkte sol. Den vokser fint i almindelig Humusrig havejord, som den skal have rigeligt af. Potten må altså ikke være for lille. Når den er vokset sætter vi den i en større potte, så vokser den videre. Den skal ikke have ret meget vand. Det er ingen kaktus, men en sukkulent, der kan holde sig længe uden vand, men den bliver brun på bladende hvis der går for længe, så den skal have lidt vand ca. En gang om ugen. I våde somre kan de få for megen regn, men det er sjældent vi har oplevet det. Man kan nem formere den. Under gode betingelser sætter den skud, som bare kan plantes ud i potter. Især når den ikke får for megen vand sætter den skud. En enkelt plante kan blive til mange i årets løb. Det er nemlig ikke kun om sommeren den sætter skud, det gør den hele året. Plantesygdomme og generende dyr Selvom vi har haft aloe vera i mange år, har vi aldrig oplevet, at de har haft sygdomme og generende dyr heller ikke. Kulde og overvanding er deres største fjende. |
|