| Italiensk ingefær |  |
Planten har overhovedet intet med ingefær at gøre, ud over, at dens jordknolde godt kan minde lidt om ingefær. Den vokser vildt i skovbunden i Sydeuropa, Mellemøsten og dele af Nordamerika, men på vore Breddegrader bruger vi den som haveplante. Både dens rødder og frugterne er giftige, ikke ekstremt giftige, men nok til at man skal holde børnene fra den. I Slotshaven har vi nogle stykker, der gror i et skovbundslignende afsnit. Vi har fået dem fra naboen, som lagde haven om. Italiensk ingefær er en flerårig, urteagtig staude, som bliver op til 25 centimeter høj og bred. Den har smukke, orange, bærlignende frugter fra august – september til frosten får dem til at falde. I maj kommer der. De grønne blade har et hvidt marmoragtigt mønster, som gør dem smukke og dekorative. Bladene kommer først frem om efteråret, når frugtstanden er faldet ned, men holder sig til gengæld hele vinteren, hvor de stor som solotære planter og dækker jorden. I maj kommer der nogle lyse hylster frem, og heri kommer den nøgne kolbe frem. Den udvikler sig så til blomst og senere den farverige frugt. Italiensk ingefær kan vokse i de fleste slags havejord, men gror bedst i fuld skygge og let fugtig jord, som gerne må være lidt sur, mellem 5,5 – 6 pH. Den kræver ingen synderlig pasning, ud over en smule kompost om efteråret. Man kan formere planten ved at dele dens rødder. Den bedste tid er september eller tidligt i oktober. Vi har en gang gjort det i foråret, og den kom, men dog ikke med blomst det år. Læg den i en 7 – 8 cm dyb rende, og kom lidt helt omsat kompost over den. Der kan være op til en snes planter på en m2. Selvom vi har haft italiensk ingefær i Slotshaven i mange år, har vi ingen erfaringer med plantesygdomme, og heller ikke med generende dyr. Det er heller ikke lykkedes at finde noget om dette emne i litteraturen. |
|