|
|
| Nøkkerose |
 |
|
Latinske navn: Nymphaea hybrida
Lidt om nøkkerose:
Nøkkerosen kaldes ofte for åkande men det er forkert. Åkander er af slægten Nuphur. Nøkkerosen er udbredt til stort set alle kontinenter, dog ikke Antarktis. Den findes oprindelig som vild tilstand i søer og rolige vandløb, men den er gennem de seneste artier blevet populær i havedamme, og findes i en masse forskellige udgaver.
Nøkkerosen har en stor plads i den nordiske folketro, heri var nøkken er mandligt væsen der holdt til i vandløb og søer
I Slotshaven har vi i flere år haft en hvid ”Nymphaea Alba” i vores lille sø, og den har i 2007 fået naboskab af en rød Nymphaea rubra. Den blomstrede for første gang I begyndelsen ag august 2007.
Beskrivelse og dyrkning:
Nøkkerosen findes i flere farver, her vil vi kun beskæftige os med de 2 arter vi har i Slotshaven. Nøkkerosen er en staude der vikser i vand. Den har en rodstok på bunden af søen. Den er urteagtige og har flydeblade og flydeblomster. Hvis bladene sidder oppe over vandet, er den plantet på for lavt vand.
Nøkkerosen vokser på forskellige vanddybder. Den hvide vi har skal have omkring 60 – 75 cm som mindste vanddybde, en røde kan gro på lidt lavere vand. Den skal plantes i en finmasket kurv, ler er den glad for. Man kan desværre ikke købe økologisk gødning til undervandsplanten, så vi har lagt kompost i bunden på dens net. Vi har pakket det ind i noget fiberdug, men vi må indrømme at vi har alger i vandet.
Nøkkerosen holder af sol, og skal have mindst 6 – 8 timer om dagen for at blomstre. Den kan godt trives i skiftende sol og skygge.
Man kan formere nøkkerosen ved at dele rodstokken, det skal man under alle omstændigheder gøre hver 4 – 5 år. Det skal gøres tidligt om foråret, så blomstrer den samme år. Det har vi prøvet i Slotshaven. Når man har rodstokken oppe, så rens den for døde roddele. Man skal sørge for at rodstokken vandret, så trives den bedst.
Plantesygdomme og generende dyr:
Dette afsnit kommer i til at vente med til vi ved noget mere om dette. Vi har slet ingen erfaringer med sygdomme i planten, men i litteraturen omtales 2 biller der kan give problemer. Nøkkerosebladbillen æder bladene, men hvis man hæver vandstanden så man oversvømmer bladene, så guldfisk og haletusser kan æde billerne. Vi har ingen guldfisk, men til gengæld har vi salamandre i vandet, men om de æder billerne skal være usagt. På samme måde klarer man problemer med nøkkeroselarven, so er en ca. 2 cm lang grågrøn larve. Vi har som nævnt ikke stødt på nogen af disse. |
|
|