Slottet I Smørmosen

Ærteblomst

Latinske navn: Latyrus Ærteblomstens historie er lang. Den har vokset vildt i området omkring Middelhavet, bla. på Malta. Munken Cupani tog den med til Holland i 1699, og den sort han medbragte var stærkt duftende. Meget naturligt opkaldtes den efter munken og kom derfor til at hedde Cupani, og den kan stadigvæk fås, men i dag er der mange andre sorter. Især i 1800 tallet kom der mange sorter til. Mange af de nytilkomne har ikke den samme stærke duft, nogle er helt duftløse, men det synes jeg er synd. En sort der hedder Latyrus Odoratus, antyder i navnet at den dufter, og det gør den. I Danmark har ærteblomsten været kendt i omkring et par hundrede år. I min barndoms have var der ærteblomster, og i Slotshaven har vi dem hver sommer, flere steder. Beskrivelse og dyrkning: Man kan få latyrus i mange farver, mange forskellige højder, men ens for dem alle er at de skal vokse op af et stativ og bindes op. Man kan også plante dem sammen med høje solsikker. Flere af dem kan bruges til afskæring og vaser. Der er mange sorter og dermed også mange farver. Den formeres ved frøsåning. Ærteblomst er en bælgfrugt, og dermed en kvælstofsamler. Den er derfor blandt de gavnlige planter, så selvom de fleste vel sår den for dens duft og skønhed, er den også gavnlig for jorden. Den tiltrækker også gavnlige insekter. Der er mange myter omkring såning af ærteblomster. Nogle mener de skal lægges i vand et døgns tid, andre at der skal skæres en ridse i dem, og der er sikkert nogen der har held med begge dele, men vi har en meget enklere opskrift på succes med ærteblomster. Vi kender to metoder der i virkeligheden går ud på det samme: Så frøene på voksestedet om efteråret, beskyt dem imod at blive spist af fuglene i vinterens løb. Frosten er sjældent et problem. Om foråret binder man planterne op, kniber den når den er 10 cm høj, og fjerne blomsterne inden de går i frø. Metoden giver mange blomster allerede i juni. Hvis man sår ærteblomsten direkte i drivhuset om efteråret, har man ærteblomster i maj. Man kan også så dem i krukker om efteråret, og sætte dem ud om foråret. Denne metode kan også bruges hvis man sår dem i januar – februar. Så i mellemstore potter i det tidlige forår eller sene vinter. Bland almindelig havejord med lidt grus og omsat kompost. Så 2 frø i hver potte. Sæt potterne i en flamingokasse og dæk til med fiberdug. Stil den i læ, imod slagregn, men udendørs. Gør man det i februar – marts, har man blomster ca. 3 måneder senere. Man kan så igen i april, men får så senere blomster. Vi tager selv frø fra vore ærteblomster, men det har den svaghed, at de får samme farve alle sammen efter nogen tid. Det skyldes at bierne flyver rundt uden at tage hensyn til farverne. Derfor må man ind i mellem forny sig ved at købe frø. Man skal huske at knibe skuddene, så de forgrener sig. Hvis man fjerner de afblomstrede blomster inden de går i frø, forlænger man blomstringen ud over de halvanden måned de normalt blomstrer. Hvis man ønsker ærteblomster både tidligt og hele sommeren, må man så dem af flere gange. Gør man de i krukker, er de lette at flytte rundt med. Latyrus trives godt på solfyldte steder, i humusrig, let basisk havejord, med normal vanding. Den tåler også fint vandrende skygge, men trives dårligt ved for megen skygge. Plantesygdomme og generende dyr: Hvis man planter latyrus på fugtige og skyggefulde steder, får de let meldug. Det samme kan ske i fugtige somre. Så må man fjerne planten, så melduggen ikke breder sig til andre planter. Vi har aldrig været udsat for generende dyr i ærteblomster.