| Vortemælk |  |
Vortemælk-familien Euphorbiaceae er udbredt over hele kloden undtagen de arktiske områder. Familien har ca. 320 slægter og 7900 arter. I Danmark forekommer kun slægterne Vortemælk og Bingelurt, men flere andre slægter har stor økonomisk betydning. Selvom planten ser fristende ud, skal man ikke spise den, da dens mælkeagtige saft er giftigt, og skulle kunne medføre et gebommerligt maveonde. Planten er let giftig, og kan medføre hudirritation ved berøring med saften, så der skal bruges handsker ved arbejde med den. De har næsten altid hele blade, og i stænglerne findes karsystemer med mælkesaft eller garvestoffer. Blomsterne er oftest små med mere eller mindre reducerede kron- og bægerblade. Frugten er en kapsel eller spaltefrugt. Højden er individuel efter art. Den vi har i Slotshaven bliver ca. 40 - 50 cm høj, og starter blomstringen i maj, og bliver ved til hen i juli. Dens blomster er gul - grønne og ligner bladene der er helt grønne. Den er nem at passe og kræver ikke specielle jordtyper eller gødning. I normale somre skal den ikke engang have vand. Man skal blot skære den tilbage, hvis den breder sig for meget. Den kan frøså sig selv. Lad den visne plante stå om vinteren og klip den tilbage tidligt om foråret. Giv den et lag vinterdække, ligesom alle andre planter i haven. Man formerer den ved frøsåning i martsmåned inde ved ca. +18 grader. Når nattefrosten er ovre planter man den ud på voksestedet, som helst skal være solrigt. Nogle arter angribes at ærterust. Det medfører at stængelen bliver længere uden at den forgrener sig. Angrebne planter skal destrueres. Ærterust kan angribe andre planter. Planten kan derfor forlangt fjernet 200 meter fra landbrugsejendomme, da den er værtsplante for snylteren. Vi har ikke selv været udsat for det, men det beskrives flere steder i litteraturen. |
|