Slottet I Smørmosen

Tulipaner

Latinske navn: Tulipa Lidt historie om tulipaner: Omkring år 1000 begyndte Tyrkerne som de første, at dyrke tulipaner som haveplanter. I dag er tulipanen Tyrkiets nationalblomst. De tulipaner som blev brugt, kom fra området omkring Sortehavet, Krim - halvøen og området nord for Kaukasus. I 1593 fik hollænderen Charles de l'Ecluse foræret nogle løg fra Konstantinopel. Han satte dem i jorden, og allerede året efter så man blomsterne for første gang. Han var botaniker og ønskede af videnskabelige grunde at forbyde handel med tulipanløg, men planten blev hurtigt mode og blev udbredt i hoffernes parker overalt i Europa. I dag regnes tulipaner for at være hollændernes kendetegn - og ikke helt med urette: over 80 % af al handel med tulipanløg sker via hollandske firmaer. Den første illustration af en tulipan i Nordeuropa forekommer i bogen ”Caspari Collino Pharrmacopoeo” fra 1561 og blev lavet af botanikeren Conrad Gesner fra Schweiz. Tulipan en udpræget steppeplante, som er tilpasset stor fugtighed i blomstringstiden, varme og tørke i sommertiden, fugtige forhold om efteråret og stærk kulde gennem vinterperioden. Beskrivelse og dyrkning: Tulipanen er i dag en af vore mest populære forårsblomster. De dyrkes på mange forskellige måder, i krukker på plænen, i bede og sammensat på lige så mange forskellige måder giver de et utrolig smukt farveindtryk, for øjne og sjæl. Tulipaner kræver som udgangspunkt en vis pasning, for at blomstre år efter år. Jorden skal helst være frisk, næringsrig, porøs muld, hellere lidt for let(sand) end for svær (ler) . Jorden må ikke have fået tilført for meget frisk staldgødning, lige inden løgene skal lægges. Tulipaner ser altid smukkest ud i flok. De fleste tulipaner vil gerne stå frit i solen, og gerne i lidt læ. Løgene lægges i september – oktober i 10 – 15 cm. Dybde, eller efter anvisningen på pakken. Den vigtigste periode i en tulipans liv er tiden lige efter afblomstringen. Det gælder om, at undgå dannelse af frø, og blomsten må derfor fjernes lige under blomster hovedet, lad toppen visne helt ned før den evt. fjernes. Først når blade og stilk, nogle uger efter afblomstringen er gullige og helt visne, har planten dannet nye løg. Nu kan løgene forsigtigt graves op og sorteres. Små løg for sig og store løg for sig. Løg på 2-3 cm i diameter eller derover, vil give blomster året efter. Alle mindre løg giver som regel kun blade og bør lægges et sted for sig selv. I løbet af 1-2 år bliver de store nok til at flytte ud i bedene til de store løg. Løgene har altid bedst af at blive taget op hvert år og efter optagning og sortering, afpudses løgene, lægges tørt og luftigt i skyggen. Hvis tulipanerne ikke kan få lov til at visne ned på voksestedet, kan hele planten graves omhyggeligt op og plantes et andet sted i haven, hvor væksten kan fortsætte og slutte på naturlig måde. Denne årlige optagning af løgene, vil navnlig være af betydning for de enkelte og dobbelte tidlige tulipansorter. Hvorimod sorter inden for grupperne Botaniske tulipaner som f.eks. Cottage, Darwin, Liljeblomstrede, Mendel, Papegøje og Triump – tulipaner ikke behøver, at tages op hvert år, men kun med 2-3 års mellemrum. Plantesygdomme og generende dyr: Tulipanløg er følsomme overfor alt for fugtig jord i hvile perioden, altså om sommeren. Jorden må ikke være vandlidende. Det medfører at de rådner. Mosegrise kan lide tulipanløg. Vi plantede omkring 100 løg et af de første år vi havde Slotshaven, og året efter var der et fantastisk syn om foråret, men året efter var de væk, og der kom under 10 tulipaner op. Resten var ædt af mosegrise. Så plantede vi Kejserkrone og narcisser, og det hjælp, for dem kan de ikke lide. Nu har vi igen tulipaner i staudebedene, men flest i krukker.