| Syren |  |
Oprindelig stammer syrenen fra balkanlandene, men fra omkring 1500 tallet har den spredt sig til det øvrige Europa og det det meste af den nordlige halvkugle. Den er altså ikke en oprindelig dansk plante, men kom hertil omkring år 1650. Særlig på Fyn ser man den i hegn. Den har haft en hensygnende periode, hvad interesse for planten angår, men i dag er der igen interesse for planten, som findes i mange farver og arter. Syrener hører til i naturen, men også i alle haver. De findes i mange former, så man behøver ikke kun at synge om hvide syrener, som Gustav Vinkler gjorde. I Slotshaven vokser en lysviolet, der blomstrer i maj - juni. Den var her da vi købte haven, men var meget miserabel. Dens stamme var flækket og den ene gren lå hen af jorden. Vi savede den næsten helt ned, og troede faktisk ikke at den ville komme sig, men det gjorde den, og den er i dag en smuk busk, som skærmer os for nysgerrige blikke, når vi drikker kaffe ved søbredden. Syren kan fint bruges som skæreblomst, men man skal banke stilkeenden flad med en hammer, så holder den længere. Gør man det ikke holder de meget kortere. Træet eller buske, for det er det vel mest, kan faktisk blive 6 meter høj, vores er 4 - 4,5 meter. Den vokser bedst på humusrig jord der gerne må indeholde ler og kalk. Den vokser også i sandjord, blot den ikke er for tør. Under Slotshavens muldlag ligger der silt, det klarer den sig også godt i. Vi har en skovbundlignende jord der hvor syrenbusken står, så den får kun den gødning der kommer fra de nedrådnende blade og skovbundsplanter. Efter blomstring skal man fjerne visne blomsterstande, for at styrke blomstringen næste år. På solrige vinterdage kan man fjerne de gamle eller døde grene. Syren tåler hårdhændet beskæring, det vidner vores historie i indledningen om. Senere har vi skåret et par store grene af, og ind i mellem fornyer vi den ved at skære nogle af de gamle grene væk. Vi har ingen erfaringer med at formere syren, men det gøres med stikling. Bedste plantetid er om efteråret så tidligt at planten kan slå rod inden vinteren. Man kan også frøså den, men heller ikke det hat vi prøvet. Vi ved, og kan se det, den formerer sig også ved jordskud, vi tager dem væk, for vi har ikke plads til flere syrener. Vi kender ikke til sygdomme i syren, men litteraturen omtaler at unge planter kan angribes af syrenbakteriose, der viser sig som lysebrune pletter på nye blade. De breder sig hurtigt og bliver mørkere. Man bekæmper dette ved at klippe angrebne grene af og fjern dem fra haven. |
|