Stedmoderblomst Udskriv

Stedmoderblomst
Latinske navn: Viola x wittrockiana

Lidt om stedmoderblomst:
Den stedmoderplante vi kender er kendt over det meste af verden, og vi kender ikke dens oprindelsessted. Den vokser I de fleste danske haver I det tidlige forår. Det er også den sommerblomst eller udplantningsplante, der købes tidligst på planteskolerne. På Slottet har vi den også, med den forskel at vi laver dem selv.

Stedmoderblomst
Beskrivelse og dyrkning:
Stedmoderblomsten findes i mere end 70 forskellige sorter, og lige så mange farver. Disse tidlige arter blomstrer fra marts - maj. Vi har faktisk haft blomstrende stedmoderblomster i januar, i en mild vinter.

Stedmoderblomst kan gro i al slagt porøs jord. Der er ingen særlige krav til gødning eller vanding. Sol til halvskygge er bedst.

Man formerer planten ved frøsåning, og man kan også med denne blomst avle sine frø selv. Den skal sås i juli måned i såkasser, som man stiller et køligt sted, og holder jorden fugtig, indtil de første blade er kommet frem. I nogle havebøger siges at man bruger særlig steril jord for at undgå ukrudt og svampe. Vi har prøvet at komme vores egen såjord i en plade i ovnen, lige efter der er bagt i den. I september udplanter man de små planter på friland, så de kan vokse sig store inden vinteren. Vi planter en del i potter, som vi så kan plante ud i krukker.

Plantesygdomme og generende dyr:
Stedmoderblomsten kan blive angrebet af svampesygdomme og rodhalsråd. Det sidste har vi prøvet, og så er planten ødelagt. Steriliser jorden, det er den bedste forebyggelse. Desuden kan bladlus angribe planterne, spul med koldt vand.

www.slottet-i-smoermosen.com