| Sankthansurt |  |
Dens oprindelse er i Midt- og Østeuropa, men også i det nordlige Italien og Spanien, vokser den. Den er nu gammel i Danmark, det viser flere ting, som skal nævnes. Oehlenschläger, en af vore betydeligste nationale digtere skrev I 1803 et digt om de varsler man kunne tage af sankthansurt. Man tog nemlig mange varsler af planten, fx. Fortælles det at man hængte et stykke af planten op under loftet for hver person i huset. Den hvis plantestykke der faldt ned først, ville dø først – troede man. Et ikke særlig hyggeligt varsel. Til gengæld fortæller de mange smukke navne man i gammel tid gav planten om at der var andre, og mere hyggelige varsler man tog fra den. Kærlighedsurt, kysseurt, lykkeblomst var navne man gav den. Man satte 2 skud op for den, voksende skuddene mod hinanden, fik kærestefolk hinanden. Af antallet af sideskud fremgik det hvor mange børn parret ville få. Medicinsk blev planten brugt mod fx. Hæmorider som var mere almindelig i gamle dage. Knuser man de friske blade og kommer dem i et omslag, skulle de angiveligt læge sår. Saften fra planten kan blandes med honning og bruges mod ondt i halsen. Man kan spise bladene fra Sankthans urt, Slotsfruen har et par opskrifter, som findes på hjemmesidens afsnit om madopskrifter. De er ganske velsmagende. Det starter med grønne blade som har et lidt blåt skær, så kommer der lysegrønne blomsterstande og i løbet af juli begynder blomsterstandene at rødme. I september er de højrøde og de står smukt lige til frosten sætter ind. Sådan blomstrer Sankthans urten. Den er en glimrende skæreblomst. Det er en beskeden plante der vokser i mager jord. Lad være med at vand for meget. Den kræver ingen synderlig gødning ud over en smule kompost om foråret. Den bliver ca. 50 - 60 cm høje, og de breder sig. Den er også let at formere. Den kan deles, og det siges at det er bedst om foråret, men vi har prøvet om efteråret med held. Man kan også lave stiklinger og sætte dem i vand, så slår de rødder. Hvis man benytter dem som skæreblomst i en mørk vase, sker det at de slår rødder, og så kan man bare plante dem om efteråret. Om efteråret lader man frøstandene stå, de er næsten lige så dekorative om vinteren som om sommeren. Især med sne på er de smukke. Om foråret beskærer man så planten, og nye skud skyder op af jorden. I Slotshaven har vi flere Sankthans urt, og har aldrig haft sygdomsproblemer, men litteraturen beskriver, at der kan komme svampesygdomme i dem, det viser sig som pletvisning og bliver til bare pletter. Så er der kun en ting at gøre, og det er at fjerne hele den angrebne plante. Komposter den endelig ikke. Sprøjt forebyggende med padderokkeopløsning. Læs andet sted på hjemmesiden om hvordan man laver det. |
|