| Roser |  |
Hvad er det der gør roser til noget særligt? Ja vi ved det ikke, men tilsyneladende er det blomsten over de fleste. Sådan har vi det nu ikke i Slotshaven, men vi synes da at der er mange smukke arter, og derfor har vi dem i haven. Dette her er ikke en udtømmende beskrivelse af roser og deres dyrkning, men et generelt afsnit om dyrkning af roser, sådan som vi gør i Slotshaven, og så må andre jo dømme om de vil bruge den metode. Vi har haft rimeligt held med metoden. Vi omtaler også kun de roser vi selv har i haven. Vi har jo det princip, at vi kun skriver om det vi har erfaringer med. Hvor længe roser har eksisteret, eller groet i haver ved vi ikke. Vi ved heller ikke hvor deres oprindelse er, men deres historie er lang, og det er ikke kun på planterne der er torne, også rosens historie er tornefyldt. Tænk bare på eventyret ”Tornerose”, hvor det var en tornet rosenhæk der spærrede hende inde, eller måske rettere spærrede alle andre ude. 
Kendte mennesker, som vi har tillagt helt andre egenskaber, har dyrket roser. Ho Chi Minh, som førte det vietnamesiske folk ud af både franskmændenes og amerikanernes undertrykkelsesvælde, puslede i sin fritid med roser. Der er nok noget om snakken: Roser er noget særligt. Den røde rose er på en eller anden måde blevet forbundet med kærlighed. Man kan vel uden overdrivelse kalde rosen for kærlighedens symbol. I forbindelse med Vallentinsdag, har amerikanerne gennem mange år brugt formuer på roser til deres kærester og koner. I Danmark er den skik også ved at vinde indpas. 
Grundlaget for sunde roser er jorden de vokser i samt en solrig og luftig vokseplads. Derfor dyrker vi ikke roser i et separat bed, men blander dem med andre planter i fx. Staudebed eller andre steder hvor vi kan have tagetes, lavendel eller krydderurter i nærheden af dem. Roser gror bedst i lidt leret, lidt kalkholdig jord, og har man ikke det, må man skaffe sig det. Man kan købe lergranulat og komme i plantehullet, eller endnu bedre, man kan skaffe sig noget lerjord andet sted fra. Bland det godt sammen med den havejord og noget kompost, giv det lidt dolomittekalk. Roser kræver gødning. Hvert år i november drysser vi lidt hornmel på rodzonen, og lægger derefter ca. 10 - 15 cm halvt omsat kompost eller dyremøj omkring planten. Det må gerne være groft, og lægges godt op ad rosen, for at beskytte imod hård frost. Halvt omsat hestemøg er det bedste, men kompost er meget bedre end at købe rosengødning. En artikel i Det Danske haveselskabs blad ”Haven” skrev om rosengødning, at end ikke de som fremstiller den kan forklare, og begrunde dets indhold, som i øvrigt er forskelligt fra mærke til mærke. I april, når jorden er begyndt at blive lunere, fjerner vi det grove, der er tilbage, det kommer vi tilbage på kompostbeholderen for videre kompostering. Det andet, som nu er omsat til fineste muldjord, kultiverer vi ned i jorden omkring rosen og de andre planter i bedet. Når rosen, efter at risikoen for nattefrost er minimeret, beskærer vi rosen, og overbruser den med nældevand i en 1 : 10 fortynding. Drysser lidt træaske af løvtræ, på jorden og kultiverer det ned i jorden. Træaske indeholder kali. Vi vander flere gange i sommerens løb med brændenældevand som er et godt gødningsstof. 
Roserne skal beskæres i april når den værste nattefrost er ovre. Nogle siger at man kan gøre det på dronningens fødselsdag d. 16. April, men i Slotshaven forholder vi os lidt mere videnskabeligt til den slags, selvom vi bor på et Slot, er vi ikke udprægede royale, så i stedet for at kigge på kalenderen forholder vi os til vejrudsigten og termometret. Hvis man vil have få men store blomster, beskærer man hårdt. Vil man have mange men mindre blomster skærer man kun det frostskadede af. Man kan også bruge følgende princip: Storblomstrede roser skæres ned til 20 - 30 cm over jorden. Buketroser beskæres til 15 - 20 cm over jorden. Slyngroser her afkortes et par grene til 20 – 30 cm over jorden, for at der kan skyde nye skud og der kan komme blomster hele vejen op. Gavnlige planter i rosernes nærhed: Der er visse planter der gavner rosernes vækst, hvis man planter dem i nærheden af dem. Det er lavendel, tagetes og Isop og andre krydderurter. Disse planter tiltrækker gavnlige insekter som svirefluen, der lægger sine æg i bladluskolonierne. Larverne æder bladlus. Især tagetes er god til dette. Tagetes er desuden gavnlig for jorden. Roser er meget belastende for jorden, og der opstår jordtræthed. Dette fænomen mindskes, hvis man planter tagetes omkring roserne. Har man et rosenbed, og ønsker at plante nye roser samme sted, skal man plante tagetes i bedet om sommeren, så kan man rydde bedet for de gamle roser om efteråret og plante nye roser næste forår. Alternativet er at skifte jorden ud i ca. En halv meters dybde, eller flytte rosenbedet. 
Roser kan faktisk godt være lidt besværlige at undgå sygdomme i, det er derfor mange tyer til kemisk vedligeholdelse. Det bruger vi ikke, heller ikke selvom det står ”biologisk” på det. ses som pulveragtigt skær på bladenes overside. Især roser der vokser op ad en væg, og som ikke har luftcirkulation angribes. Vi bruger at løsne jorden, og sprøjter med gæret brændenældevand og padderokkete forebyggende. Endelig ikke først når skaden er sket, så er det for sent. Det skal absolut ske i skumringen, så bladene kan blive tørre før solen skinner på dem igen. Vand ellers aldrig på rosens blade, men på jorden omkring den. ses som lysende orangepletter på bladenes overside, og tilsvarende sporehobe på undersiden. Svampen kan overleve på grenene og spredes med vinden. Fjern angrebne grene og blade. Destruer dem. Sørg for godt med luft omkring planten. Kraftig beskæring om foråret er forebyggende, da angrebne plantedele derved fjernes. er en svampesygdom, der viser sig som runde sortbrune pletter på bladene og på de unge skud. Bladene falder af. Man forebygger bedst ved at der er godt med luft omkring planten. Vi sprøjter padderokkete over planten en sen aften, for at forebygge. Padderokkete er antiseptisk og forebygger svampesygdomme. Desuden bevirker kompost, brændenældegødning og træaske, at planter har større modstandskraft fordi de er velgødet. er grønne og sidder ofte i store mængder på blomsterknopperne. De kan medføre svækkelse af væksten og blomstringen. Vi vasker dem væk med koldt vand, og det gør vi sent om aftenen og prøver at sprøjte så lidt på bladene som muligt. Man kan også sprøjte hvidløgsekstrakt på de angrebne steder. I øvrigt forebygger lavendel og tagetes bladlus, fordi de tiltrækker svirrefluen. Den lever af nektar i blomsterne, og lægger sine æg i bladluskolonier, og dens larver er storspisere af bladlus og bladluslarver. ruller bladene sammen så de kommer til at ligne en cerut. Dens larver lever inde i rullen. Ofte er larven allerede væk når man opdager det. Hold øje med roserne og fjern sammenrullede blade i tide. stikker sine æg ind i friske unge skud, som derved kommer til at vokse skævt. Når æggene klækkes og larverne kommer ud, gnaver de huller i bladene. Klip skuddet med æggene væk, og hvis det ikke sker inden larverne kommer, så fjern larverne med fingrene. Der er utallige arter af roser, men vi beskriver kun dem vi har i Slotshaven. Der var et rosenbed da vi overtog Slottet i 1994. Det var ubestemmelige arter som var angrebet af lidt af hvert, så vi kasserede de fleste. Der er en enkelt pariserrose tilbage, den står et andet sted i haven nu, men da vi ikke ved noget om den, er den ikke med her. Vi vil omtale 5 roser, som vi selv har plantet: er en klatrerose med store mørkerøde blomster. Den har et skær af mørkerødt fløjl over blomsterne. Den er historisk set af ny dato. Den blev trukket af Mathias Tantau i 1985. Vi købte den for en halv snes år siden. Den gror op ad et espaljer i køkkenhaven, men har tidligere stået i Slotsgården, hvor der var for lidt luft omkring den. Den er ca. 3 meter høj. Den starter blomstringen omkring 1. Juli, men vi har haft den i blomst sidst i juni. Den beskæres hvert år, og under blomstringen fjerner vi afblomstrede plantedele under tredje blad. Det styrker blomstringen. var den første rose vi plantede i Slotshaven. Ifølge den viden vi har om dens oprindelse, er den en videreudvikling af New Down, men vi har ikke kunnet verificere denne viden. Det er en slyngrose, der bliver over 3 meter høj. Den var lidt mere sart end vi brød os om og fik rosen stråleplet, så vi var lige ved at opgive den. Så fik den en ny chance ved at blive flyttet fra Slotspladsen til at gro op ad hønsehuset, hvor den trives meget bedre. Coral Dawn kalder vi også Sølvas rose, fordi den næsten altid blomstrer på hendes fødselsdag d. 17. Juni. Den får smukke coralrøde fyldte blomster. Den hænger ind over hønsehuset og er meget blomsterrig. Den blomstrer altid et par gange i sommerens løb, dog ikke så rigt anden gang. Vi beskærer den således at enkelte af de lange greve fjernes helt ned i 20 – 30 cm højde, så skyder nye grene op og rosen blomstrer hele vejen op. Derud over skal den ikke beskæres. er en velduftende rose med 4 - 5 smukke røde blomster på hver af de blomstrende stilke. Den blomstrer første gang i begyndelsen af juli, og så flere gange og bliver længe ved. Den kan blive omkring en meter høj, hos os bliver den 120 - 140 høj. fik vi forærende af nogle venner for 8 – 9 år siden. Den kaldes også for ”Kordes Rose Westerland” og er en krydsning mellem Fredrich Worlein og Cirkus. Det er en buskrose der kan blive et par meter høj, men hos os er den ikke blevet over godt en meter. Den får 5 – 8 orangefarvede blomster på hver stilk. Den er meget velduftende. Den betragtes som en robust rose, der ikke er særlig modtagelig for meldug. er en hvid engelsk rose som vi fik af 2 kvinder der besøgte os for 3 år siden. Den tilhører Helenae-gruppen, og den er kommet fra Sverige, hvor den har startet sit liv i Järna, der ligger ca. 50 km syd for Stockholm. Der ligger en skøn landskabspark, hvor Rosa Longicuspis op ad store espalier. Selvom det er langt mod nord, er der, der ved Østersøen, en lun zone. I Slotshaven vokser den frodigt op ad et espalier. Den kommer med et væld af hvide blomster med gule støvdrager. Når den blomstrer i begyndelsen af juli, er duften meget intens omkring den. Den har en meget kraftig vækst, så den skal holdes nede. Derfor beskæres den kraftig. en hvid buskrose, som vi købte og plantede i 2005. Vi plantede den ved hønsehuset, men det var et forkert sted, så nu har vi flyttet den op i et bed. Den bliver 100 – 150 cm høj. Den har vi selvsagt ikke mange erfaringer med, ud over at den får store hvide blomster, fra slutningen af juni til oktober. Den dufter middelstærk. |
|