| Pæon (Bonderose) |  |
Pæon er en meget gammel plante. Allerede på Kristi tid var den udbredt i Middelhavslandene, hvor den vokser vildt den dag i dag. Romerne brugte den som lægeplante, og endnu i dag udvindes der krampestillende og blodkarudvidende medicin af dens rødder. Pæon er en mangeartet plante, den blev udbredt i det meste af Europa i det 18 århundrede. I Danmark fik den navnet bonderose, måske fordi den voksede i de store landhaver. Man kommer let til at forveksle den med Silkepæon (paeonia lactiflora-hybrider), fordi de ligner hinanden så meget. Denne art kommer fra Asien og kaldes også Kinesisk Pæon. Den kom til Europa lidt senere end den almindelige pæon, og er en forædlet art, der består af mere end 3000 sorter. I Slotshaven har vi den også, ja den var her faktisk da vi overtog haven i 1994. Vi flyttede lidt rundt på nogle af dem imod vores nabos anbefaling, men til hans store overraskelse blomstrede den året efter alligevel. Der er flere farver på pæoner, hvide, lyserøde, mørkerøde. De blomstrer alle i juni. De er fra 60 - 90 cm høje. Den kommer frem i løbet af maj, og allerede i sidste del af maj står den med store knopper, som åbner sig inde i juni, alt efter hvor varmt det er. Får vi en varm juni, bliver blomstringen lidt kortere, hvorimod en lidt lavere temperatur giver længere blomstring. Pæoner vokser bedst i veldrænet, humusrig jord, lidt lerholdigt er ingen skade til. De må ikke tørre ud, og er jorden for tung, skal den forbedres med kompost. Man skal sørge for at der er luft omkring planten. Om foråret gøder man med halvt omsat kompost, og under blomstring skader det ikke med en smule brændenælde gødning i vandet. Efter blomstring skal de igen have en gang halvt omsat kompost eller staldgødning, for at opbygge blomstringen til næste år. Husk aldrig frisk staldgødning, den skal være komposteret. I Slotshaven komposterer vi hønsemøg med i komposten, så den er god. Vi vinterdækker jorden omkring den med løv og halvt omsat kompost, men selve planten må ikke dækkes med løv. Vi dækker den med lidt frisk halm eller grankviste hvis vi har. Dækker man planten med for tæt et lag løv, risikerer man at den angribes af gråsvamp. Man skal også holde øje med temperaturen om foråret, og fjerne vinterdække så snart de nye skud kommer, så planten kan få luft. Det er klogt at sørge for en god opbinding i tide, da blomsterne er så tunge at de tynger planten til jorden. Hvis man vil formere pæoner, sker det ved deling af knoldene. Det skal ske i slutningen af august, så de nye planter kan nå at etablere sig inden frosten. Kom omsat kompost i hullet, og læg rødderne så vandret som muligt. Man kan ikke dele før planten har stået på samme sted i 8 - 10 år. Undgå også at flytte planterne mere end højest nødvendigt, da det let kan medføre en årelang pause i blomstringen. Vi har dog flyttet en plante der blomstrede året efter, men det var vist mest begynderheld. Pæonen er en glimrende skæreblomst. Man skærer den af lige før knopperne springer ud, så holder den længst. Knopperne skal have farve og være lige ved at bryde igennem. Litteraturen fortæller, at planten har tendens til at blive angrebet af gråskimmel, hvis vi har langvarige perioder med regn og fugtigt vejr, eller hvis man vander for meget. Man skal aldrig vande den på bladene, men vande jorden omkring den. Vi har aldrig oplevet det i Slotshaven, men har set det i andre haver. Vi sprøjter planten over med fortyndet padderokke te i april, og det styrker cellemembranerne, og modvirker gråskimmel. |
|