|
|
| Prikbladet fredløs |
 |
|
Latinske navn: Lysimachia punkctata
Lidt om planten:
Prikbladet er udbredt I hele Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika, kort sagt det meste af den nordlige halvkugle- Den har været kendt sommer haveplante i Danmark ca. siden 1850. Den trives ganske fortræffeligt under vore himmelstrøg, det dokumenteres hvert år i Slotshaven.
Beskrivelse og dyrkning:
Prikbladet fredløs er virkelig en livskraftig plante som er en fryd for øjet. Den skyder hurtigt op, og i begyndelsen af. Den bliver ca. 1 meter høj, har matgrønne, let hårede blade og i juli kommer de første gule blomster på stilken. Den bliver ved til hen i september, hvis betingelserne er i orden.
Betingelserne er i orden hvis den får humusrig, fugtig, ikke for løs jord. Den skal have næring, men ikke for megen, så breder den sig uhæmmet. I Slotshaven har vi været for generøse med komposten, så vi må tugte den ved at fjerne den fra de dele af bedet vi ikke ønsker den skal være. Når man gør det skal man naturligvis komme stænglerne i kompostbeholderen, men ikke jordskuddene, for så gror den de steder man kommer komposten på.
Man formerer altså nemt Prikbladet fredløs gennem deling om efteråret. Det er så let som at klø sig i nakken. Den er livskraftig og modstandsdygtig overfor sygdomme og skadevoldere. Vi har aldrig været udsat for hverken skadedyr eller sygdomme i planten, og litteraturen er enig med os, det er et sjældent fænomen.
Prikbladet fredløs behøver ikke kun at pryde haven, den er også en smuk skæreblomst der passer sammen med andre blomster i en vase. Stil en buket få bordet, eller giv den væk til en kær ven. Det fortjener både vennen og blomsten.
Plantesygdomme og generende dyr:
Vi kender ikke til sygdomme eller generende dyr. Den er livskraftig og modstandsdygtig overfor sygdomme og skadevoldere. Vi har aldrig været udsat for hverken skadedyr eller sygdomme i planten, og litteraturen er enig med os, det er et sjældent fænomen.
|
|
|