|
|
| Morgenfrue |
 |
|
Latinske navn: Calendula officinalis
Lidt om morgenfrue:
Morgenfrue er, som flere andre, en fast bestandel i Slotshaven, vi har både en orange og en lysegul, som vi holder adskilte, men alligevel sker det at farverne blandes.
Oprindelig stammer planten fra Middelhavsområdet, og har været benyttet som lægeplante helt tilbage til det 11. århundrede. Blomsterne indeholder stærke æteriske olier og bitterstoffet, og selv i dag anvendes blomsterne i medicinindustrien.
Man kan også bruge den i madlavningen. Kronbladene er smukke og velsmagende i salaten. Det gør vi ofte på Slottet i Smørmosen.
Morgenfrue er en lokkeplante, den lokker gavnlige insekter til haven, bla. Svirrefluen, som er en god allieret i kampen mod overdreven mange bladlus. Derfor har vi dem både i prydhaven og køkkenhaven.
Beskrivelse og dyrkning:
Den varierer meget i højde efter sort. Vores bliver omkring 50 - 50 cm høje, og blomstrer fra juli - september. Den er ca. 35 – 45 cm høj.
Morgenfrue er en sommerblomst der er meget nem at holde. Den kræver ikke speciel jord eller gødning. Man skal blot sørge for at fjerne de afblomstrede stande inden frøene modnes, ellers sår den sig selv, og der er en enorm høj spireevneprocent i frøene. Hvis man lader dem komme samme sted næste år er det ikke noget problem.
Planten formeres ved frøsåning. Vi flytter dem rundt med sædskiftet i urtehaven, så vi tager frø efter afblomstring, lægger dem et køligt og tørt sted, og sår dem direkte på friland i slutningen af april. Forkultivering er ikke særlig godt, selvom man kan flytte planterne.
Plantesygdomme og generende dyr:
Morgenfrue kan angribes af meldug og bladpletsyge, og sker det, skal syge planter fjernes. Man kan ikke bekæmpe det, men man kan forebygge ved at sprøjte med padderokkeopløsning på planterne fra foråret.
|
|
|