Liljer Udskriv

Liljer
Latinske navn: Lilium

Lidt om liljer:
Brandlilje hører til de ældste prydplanter, der er mere end 1000 sorter fordelt på 100 arter. I middelalderen var lilje et symbol, som man ser malet på altertavler og i kirker. Ironisk nok kommer Brandliljen til Europa fra Tyrkiet i midten af 1500 tallet. Dengang var Tyrkiet centrum for Islam, men sådan er der jo så meget. Den gode danske brandlilje er tyrkisk indvandrer. I det følgende vil vi omtale de to liljer vi har i Slotshaven nemlig Lilium bulbiferum som er en brandlilje og Lilium martagon som også hedder kranslilje. Kransliljen kommer fra Asien. Begge liljerne er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika.

Beskrivelse og dyrkning:
Brandliljen er en løgplante der blomstrer i juni og juli. Den hører i den periode til havens prægtigste blomster. Den er mellem 60 - 120 cm høj.

Liljer
Lilje ynder ikke alt for fugtig eller tung jord. Sandet jord der er rig på humus er bedst. Dens nedre dele bør være i skyggen af bunddækkeplanter. Den må aldrig overvandes. Vand ca. 15 cm fra planten, den skal nok få fat i vandet. Om efteråret giver man planten omsat staldgødning, hvis man har, ellers kompost. Brug aldrig meget kvælstofholdig gødning til brandlilje.

Formering sker ved løg. I sommerens løb udvikles sideløg der kan tages op om efteråret og lægges med det samme eller om foråret. Grav et stort hul 30 x 30, og mindst lige så dyb. Fyld groft grus i hullet sammen med havejord og lidt kompost. Plantedybden skal være ca. 20 cm.

Liljer
Man kan bruge begge lilje som snitblomst, men man må huske kun at skære dem hvert 3. år, ellers forsvinder planten. Liljens blomsterstøv er meget svært at få af tøjet, så brug et forklæde når der skæres brandliljer.

Plantesygdomme og generende dyr:
Vores erfaring siger os at liljebillen er den største trussel imod liljerne. Denne røde røver, der altid lever parvis, æder bladene helt op. Fjern dem og slå dem ihjel. Vand æg og larver væg fra bladkrogene. Liljen er også modtagelig overfor andre skadevoldere, omtaler litteraturen. Hvis planten visner og dør, skyldes det oftest svampesygdomme. Grav angrebne løg op og fjern dem. Mosegrise kan også finde på at æde løgene, man kan forebygge dette ved at lægge dem i ståltrådskurve.

www.slottet-i-smoermosen.com