| Lavendel |  |
Lavendel har den skønneste duft, man forbinder den uvilkårligt med store blomstrende lavendelmarker i Provence i Sydfrankrig. For os på Slottet i Smørmosen, for den gode minder frem om en cykeltur i Provence engang i halvfemserne. Det var det år vi havde besluttet at bestige det skallede bjerg Mont Venture. Dalen der ligger lige foran bjerget er en stor lavendelmark, der dufter af lavendel , ja selv møddingerne gør det. Ud over den dejlige duft er den smuk. Den burde have en plads i enhver dansk have med en lille plads til overs. Som et lille kuriosum kan nævnes at den er god mod hovedpine. En undersøgelse har vist, at mennesker der arbejder i lavendelmarker eller i industrien hvor den udnyttes, sjældent har hovedpine. Det er måske ikke så underligt, for fra gammel tid har den været betragtet som lægeplante. På Slottet har vi ikke kun lavendel dens skønheds skyld. Slotsfruen fremstiller lavendelsukker, kommer den i bagværk og pynter lagkage med dens blomster. Den er også fin i buketter. Lavendel er en lille halvbusk på op til 40 – 50 cm. Den er en af biernes og svirrefluernes yndlingsblomster, i hele blomstringsperioden juli - august er der en sværm af de gavnlige insekter i vores lavendelhæk. Den er gavnlig i rosenbedet, hvor de æteriske olier er med til at holde bladlusene i ave. Ud over sin dejlige duft og sin skønhed gavner planten altså, og man kan tage blomsterstandene, tørre dem og komme dem i små duftpuder, men det er en helt anden sag. Lavendel trives bedst på tør kalkholdig, humusrig jord, den kan også vokse i mager sandjord, men bryder sig ikke om sur jord. Lavendel beskæres både om foråret og efter blomstring. I Slotshaven studser vi den med hæksaksen efter blomstring, og vi har en flot lavendelhæk. Hvis man ikke beskærer risikerer man at end lavendelbusk bliver kedelig at se på. Den går ud forneden og man kan se de nøgne grene. Hvis man vil forynge en busk der er blevet lidt kedelig, så beskær den, lige over de forveddede grene, og grav den op. Plant den så dybt at kun de friske grene stikker op, så skyder den derfra. Man kan formere den både ved at dele ældre planter i oktober, sådan fik vi lavendel første gang. Samt ved stiklinger, som tages efter blomstring. Det er nemt. Man tager bare nogle friske skud der endnu ikke er forvredet, og laver en bakke med humusrig, let fugtigt jord, og lægger et lag sand øverst. Så sætter man stiklingerne ned gennem sandet, og kommer klar plast omkring til at holde på fugten. Vi foretrækker stiklinger metoden, selvom den tager et år længere. Det er så livsbekræftende at sætte 50 små stiklinger i jord, og få 45 - 46 nye planter ud af det næste år. Det er en robust plante der sjældent har sygdom eller giver anledning til ærgrelser. |
|