| Krokus |  |
Fra Pyrenæerne I sydvest til Rusland I øst støder man på krokus. Den findes også I Polen og gror på græssteppelandet og I bjergene. Den er altså ret alsidig, den vilde krokus, som er grundstammen for den krokus vi har I haverne. Navnet krokus stammer fra Græsk. Det betyder nemlig safran på græsk. Det skyldes, at ægte safran, som bruges en del I det orientalske køkken, er fremstillet af støvdragerne på krokus. Er der noget at sige til at det er dyrere end guld? Vi har flere sorter krokus i Slotshave. Der er gule, lilla og hvad de nu ellers kan være. Allerede i februar kommer de frem gennem jorden, selvom man skulle tro at intet kan gro i den kulde. De er kun 10 - 15 cm høje og blomstrer i marts - april, hvor vi lige netop trænger til at se farver efter en lang vinter. Vi har nogle i plænen, som vi slår udenom til de er nedvisnet. Krokus vokser bedst i humusrig porøs havejord der kan holde på fugten. Gød aldrig. Fjern visne blade, men først når de er nedvisnet, næringen fra planten skal tilbage til planten. Dæk med lidt visne blade om vinteren. Plant dem gerne I staudebedet, hvor de dækkes af andre planter under nedvisningen. Formering sker ved løg. Fra blomstring til hen på sommeren sker formeringen ved sideløg. Man kan tage dem op i september og del dem, læg dem i 6 - 10 cm dybe huller. Ved mildt vejr kan man sagtens plante krokusløg hen i november. Mosegrise og mus holder af løgene, det hjælper lidt at lægge løgene i plastkurve, men vi ved af erfaring at det ikke forhindrer mosegrisene i at æde løgene i vinterens løb. Knoldene kan også slås ihjel af gråskimmel. Sørg for veldrænet jord. |
|