Kokardeblomst Udskriv

Kokardeblomst
Latinske navn: Gaillardia-hybrider

Lidt om kokardeblomst:
Kokardeblomsten stammer fra mellem og Nordamerika, og der findes ca. 30 arter. Den kom hertil i 1700 tallet.

Beskrivelse og dyrkning:
Kokardeblomster tilhører familien de kurveblomstrede. Blomsten er orangerød, med gullig kant. Den ligner faktisk en kokarde, fx i en studenterhue. Den blomstrer fra juli til september, og er en fin snitblomst, der kun har det godt med at blive skåret af, så udvikler der sig flere blomster.

Planten er meget sart, og i hvert fald ikke vinterhårdfør. Vi har ikke været særlig heædig med at få den til at overvintre – endnu, men vi over os. Den skal dækkes til med granris og blade, særlig i bar frost. Den vokser bedst på en lun plads i fuld sol, og skal kun vandes i meget tørre perioder. Jorden skal være humusrig, og er der tale om tung jord, skal den forbedres med en masse grus.

Man kan formere den enten ved rodskud, og det kan ske både om foråret og om efteråret. Eller ved frøsåning om foråret. Frøsåning er bedst inden døre, den spirer i løbet af 12 - 16 dage ved varme temperaturer. Den må først plantes ud når der ikke længere er risiko for frost.

Den spreder sig hurtigt i bedet, via rodskud, og skal ind i mellem deles, hvorved man også for nye planter. Til gengæld skal man ikke regne med at planterne bliver gamle, højst 3 - 4 år.

Plantesygdomme og generende dyr:
Kokardeblomster har ikke mange fjender hverken blandt generende dyr eller bakterier, blot skal man sikre sig at jorden ikke er tung og for fed. Jorden må heller ikke holde på vandet, for så rådner dens rod. Et drænlag af grus gavner dens overlevelse.

www.slottet-i-smoermosen.com