|
|
| Høstfloks |
 |
|
Latinske navn: Phlox paniculata
Lidt om høstfloks:
Floks stammer fra Nordamerika, men derud over er det ikke meget vi har opsnuset om plantens baggrund. De vilde sorter har en stærk duft som tiltrækker sommerfugle, natsværmere og humlebier, som bestøver blomsterne. Desværre er en del af de kultiverede man køber på planteskoler uden dugt.
Beskrivelse og dyrkning:
Høstfloks er en flot staude der fås i flere sorter og farver. Den varierer i højden fra 40 - 120 cm. Den har helt fra gamle dage hørt til i vore haver. Den blomstrer fra juli til september. I Slotshaven har vi en der er smuk rød. Vi kender ikke sorten, da den var I haven da vi overtog den.
Høstfloks kræver humusrig, gennemtrængelig og fugtbevarende jord. Lerjord er ikke godt. Den kræver næring, så den skal have kompost om foråret og ind i mellem i sommerens løb. Nældevand er også godt som sommergødning. Det er vigtigt at planten får tilstrækkeligt med vand i den første del af vækstperioden. Når blomstringen ikke mere er så rig, skal den deles og forynges. Det gøres om efteråret.
Planten formeres ved deling, bedst om efteråret. Vi har dog gjort det en enkelt gang om efteråret, uden at det fik konsekvenser næste år. Vi tog en ordentlig klump jord med.
Plantesygdomme og generende dyr:
Floks kan angribes af nematoder. Symptomerne er visne bladkanter eller abnormt tynde blade. Planten visner. Planten modstår bedst angrebet på god jord med tilstrækkelig næring og vand. Angrebne planter skal straks skæres af ved rodhalsen og fjernes.
I Slotshaven har vi gjort den erfaring, at høstfloks kan angribes af meldug. Vi har med held forebygget det med padderokkeudtræk. Samtidig skal man sørge for at vande I tørre perioder.
|
|
|