|
|
| Iris |
 |
|
Latinske navn: Iris germanica og Iris sibirica
Lidt om iris:
Iris er opkaldt efter en græsk gudinde som sættes i forbindelse med regnbuen. Iris Germanica eller haveiris stammer fra Sydeuropa og ikke, som navnet antyder fra Tyskland. Denne staude er et blikfang i enhver have og blomstrer, så snart tulipaner og narcisser er klinget af i slutningen af maj, og igennem hele juni måned.
Sibirsk Iris har sin oprindelse i Centraleuropas sumpområder og dens vækst strækker sig til Kaukasus og Balkan og dele af Sibirien. I vildtvoksende tilstand står den med rødderne i vand, dog ikke hele året. Den blomstrer i maj og juni. Findes i Blå, hvide og rødlige farver og højder, fra 60 - 100 cm.
Beskrivelse og dyrkning:
Haveiris findes i mange forskellige arter og farver. Den skal helst stå i fuld sol. Blomstringen er forholdsvis kort, juni måned og så er det slut.
Haveiris holder af porøs, humusrig havejord med neutral pH-reaktion. Den tåler ikke stående vand. Man skal aldrig vande den.
Om foråret rykker man visne blade af rhizomerne, og giver gødning. Som grundgødning giver man den lidt hornmel om foråret, og efter blomstring en smule fosfat holdig gødning. Som økologisk havedyrker betyder det en smule blodmel. Det kan købes i velassorterede planteforretninger, eller Solsikken, der er et link til deres hjemmeside.
Sibirsk Iris er nem at passe. Den skal kun soigneres for visne blade ind i mellem. Den er følsom overfor kvælstofgødning, så spar på det. Om efteråret skal man lade de visne blade være, de lægger sig og beskytter jorden og rødderne. Det forhindrer også ukrudtsfrø i at spire. Næring for den fra rhizomerne som optager dem fra jorden og fra de nedvisnede planter.
Om efteråret skærer man bladene ned, og inden den hårde frost sætter ind kan man dække rhizomerne til med lidt sand og nogle granris. I Slotshaven har vi aldrig været udsat for frostskader på iris. Vi dækker ikke af omkring iris med kompost og løv, men på den beskrevne måde.
Begge de her nævnte iris formeres ved deling af rhizomerne. Brug en skarp kniv. Det gøres bedst om foråret, i marts/april eller lige efter blomstring. Rhizomerne skal placeres vandret, og ikke for dybt. Er jorden hård og stiv, skal den løsnes og der skal blandes noget sand i. I Slotshaven bliver Iris mellem 60 - 70 cm høj.
Plantesygdomme og generende dyr:
Iris er en eftertragtet plante af flere dyr. Snegle kan lide dens rhizomer, men man kan lokke dem væk fra rhizomerne ved at lægge nogle kartoffelskiver ved siden af. Saml sneglene sammen og forvis dem til et sted de ikke gør skade. Er jorden vandlidende er risikoen for råd og skimmelsygdomme ofte resultatet.
Slotshaven har vi aldrig været udsat for frostskader på iris. Vi dækker ikke af omkring iris med kompost og løv, men på den beskrevne måde.
Sibirsk Iris kan angribes at svampesygdomme som irisrust. Det viser sig som lysebrune pletter og udvikler sig til mørkebrune plamager på bladene. Irisbladbrand omtales i litteraturen, som gullige pletter på bladene som siden visner. Fjern dem når de opstår, og tænk over om placeringen er forkert.
|
|
|