Have-trascantia Udskriv

Have-trascantia
Latinske navn: Tradescantia x andersoniana

Lidt om have-trascantia:
Have-tradescantia stammer fra tempererede og tropiske områder i Amerika. Der er mange arter, og flere benyttes som stueplanter, men den vi omtaler her er en haveplante der kan trives i vores klima, hvis man giver den forhold til det. Gør man det giver den smukke lilla blomster lige fra juni til september. Det skal nævnes at der findes arter der giver andre farvede blomster.

Have-trascantia
Beskrivelse og dyrkning:
Tradescantia kræver humusrig frisk og fugtig jord. Man skal give den kompost om foråret og vande den så jorden aldrig bliver tør. Desuden er vinterdække en god idé. Planten bliver omkring 40 - 60 cm høj, og det er en staudeholder til at holde den sammen i, da stærk regn og blæst får den til at lægge sig ned. Er jorden for kalkholdig trives den ikke.

I september - oktober kan planten deles, det skal ske så tidligt at den kan nå at danne nye rødder inden frosten sætter ind, men samtidig så sent at man ikke skal gå og vande den hele tiden. Man kan også dele den i marts - april, når frosten er af jorden, men det har vi ingen erfaring med.

Plantesygdomme og generende dyr:
Hvis man giver planten disse betingelser er den modstandsdygtig over for plantesygdomme og skadedyr.

www.slottet-i-smoermosen.com