| Brændende kærlighed |  |
Plantens er en gammel haveplante, der har sin oprindelse i Kasakhstan, Mongoliet, Sibirien og det Nordvestlige Kina, og er bragt til Europa via Mellemøsten, hvorfra Malteserridderne, også kaldet Korsridderne introducerede den i Europa. I England kaldes den derfor Maltese Cross. Har været kulturplante siden middelalderen. Brændende kærlighed er en plante med opret vækst. 80 – 100 cm høj. Den kraftige stængel er håret og bladene sidder parvis overfor hinanden. Den har flotte røde blomster i juni – august. Den findes også i en pink farve, men den er sjældnere. Planten er frodig, og breder sig ved rodskud, hvis den får lov til det. Den kræver rimelig næringsrig, let fugtig jord, der dog er veldrænet. Brændende Kærlighed kræver, ud over at begrænse dens vækst, ingen synderlig pasning, ud over opbinding med en staudeholder, ellers slår regnen den ned. Den kan bruges som skæreblomst. Da den ikke er særlig pæn når den er afblomstret, kan den med fordel skæres tilbage. Den er let at formere, det kan ske ved deling af roden, eller ved stiklinger. Den bedste plantetid siges at være marts - april. Det kan også gøres i efteråret. Vi har ikke haft problemer med sygdomme i brændende kærlighed, men i følge litteraturen kan den blive angrebet af rodål, som forårsager nogle blæreagtige opsvulmninger på rødderne. Planten sygner hen. Man skal fjerne angrebne planter, og der må ikke plantes brændende kærlighed på dette sted i nogle år. |
|