| Dahlia |  |
Dahlia har sin oprindelse i Mexico og Guatemalas bjerge, her er de dyrket i århundreder før Europæerne fik øje på dem. Indianerne dyrkede dem ikke for skønhedens skyld, men for knoldene, som de spiste. I det 17 århundrede blev de opdaget af den svenske botaniker Andreas Dahl, hvoraf deres navn kommer. Efter Andreas Dahls opdagelse blev de næsten glemt, men genopdaget af en englænder, som opkaldte dem efter sin kone, der efter sigende var ret smuk. Hun hed Georgina, og de kom derfor til at hedde Georginer, hvilket de hed i min barndomshave, hvor min mor havde nogle fine eksemplarer. Først i firserne fik de igen deres rette navn, efter opdageren. I Slotshaven har vi flere arter, og hvert år har vi 20 – 22 stykker i haven. Det har vi ikke for at spise dem, selvom det sikkert er delikat, men for deres skønheds skyld. 
Dahlia er en knoldplante, og skyder op fra knolden. De gror bedst i humusrig, velnæret havejord, uden alt for megen kvælstof. Halvt omsat kompost lægges på deres voksested om efteråret, og noget velomsat kompost i plantehullet om foråret. Har man noget løvtræsaske, så styrker det blomstringen at man kommer lidt i plantehullet, så giver de igen med smukke blomster i massevis. Det er glimrende snitblomster, der pynter i vaserne, og gør det endeligt, for der kommer flere blomster af, at de skæres ned. De kan ikke lide våd jord, men til gengæld må jorden heller ikke tørre ud i længere perioder. Sørger naturen ikke selv for regn, må man vande dem. De holder af sol, men trives fint i sol til halvskygge. Lad være med at stille dem ved en sydvendt gavl, for der har jorden tendens til at tørre ud. Hvis man benytter nedenstående metode, har man blomster fra sidst i juni, til frosten sætter ind. 
Man kommer ikke sovende til smukke dahliaer. Hvert efterår, når den første nattefrost har taget pynten af dem, tager vi dem op, renser knoldene godt, fjerner dårligdomme, samt skærer stilkene af 6 – 7 cm fra knoldene. Når de er nogenlunde tørre, pakker vi dem ind i aviser, og lægger dem i flamingokasser, og stiller dem i et køligt, men frostfrit lokale for vinteren. De tåler slet ikke frost, men heller ikke for høj temperatur, ca. 4 – 5 grader er fint. Husk lige at lægge mærkesedler ved, hvis man vil placere dem rigtigt efter farverne. I slutningen af marts, begyndelsen af april, alt efter udetemperaturen, tager vi knoldene frem, tager dem i øjesyn og fjerner de dele der er blevet dårlige i vinterens løb. Vi bruger en skarp kniv. Knoldene ligner ofte ikke noget der er liv i, men hvis de har ligget rigtig godt, kan man se små spirer i de fleste. Vi lægger dem i kuldslået vand, for at gøre dem spændstige. Ca. 10 – 15 min, og så kommer de i store potter med god jord, blandet af omsat kompost, havejord, og lidt grus. Ind i drivbænken med dem, og så begynder de at spire. Let vanding i ny og næ skader ikke, men endelig ikke for voldsomt. Har man ikke en drivbænk, kan drivhuset sagtens klare opgaven. I sidste halvdel af maj skal vi bruge pladsen i drivbænken til noget andet, og det passer meget fint, for nu er dahliaerne vokset til, og klar til at komme ud. En del kommer ud i bedene, hvor de skal supplere stauderne, andre kommer i krukker og bliver sat på pladser og andre steder hvor de ser smukke ud. Husk endeligt at nippe visne blomster af, så kommer der flere nye. 
Vi formerer dahliaerne ved at dele knoldene. Har de det rigtigt godt, kommer der flere knolde til, og man er nødt til at dele dem, for at de kan fortsætte væksten. Ved deling bruger vi en ren skarp kniv. I andre tilfælde sker der en naturlig deling. Hvis man passer dem ordentligt, er det største problem vi har været ude for at der kommer snegle i dem. Den samler vi sammen med håndkraft, og forviser dem til et sted hvor de ikke gør skade i vores have. Af litteraturen fremgår det, at de kan angribes af forskellige slags virus, men det har vi ingen praktiske erfaringer med. Det viser sig ved svag vækst, misdannede og lysplettede blade og stængler. Kommer man ud for et angreb, skal alle angrebne planter fjernes, destrueres, og ikke i komposten. Jorden bør kalkes efter dette. Lad være med at dyrke dahliaer i dette sted i et par år. Ca. 1 meter høj, enkle røde blomster, mørkt/ sortbrun løv. Lyserøde store blomster, ca. 1 meter høj. Ca. 60 cm høj, med smukke orangefarvede blomster. Store mørkerøde blomster, den er ca. 1 meter høj. Ca. 30 cm, mørkerød fyldte blomster. Den dyrker vi mest i krukker. (Indkøbt i Spanien, men fås i DK) 30 – 40 cm ceriserøde blomster med lys midte. Den kommer også mest i krukker. En ca. 30 cm lille en som, har røde blomster med gul midte. Den kommer både i krukker og i bedene. |
|