| Sædskifte |
|
I "gamle dage" havde bønderne et begreb der hed sædskifte. Han dyrkede aldrig den samme afgrøde i jorden to år i træk, for det øgede risikoen for sygdomme og misvækst. Han lavede en plan, hvor han først gødede med staldgødning, og avlede den mest gødningskrævende afgrøde på denne mark. Næste år dyrkede han er mindre gødningskrævende afgrøde og igen næste år mindre krævende, for så at så græs i marken og lade den fungere som græsning for kvæget i et par år. Det holdt op sammen med det kemiske jordbrugs indtog i 60'erne.
I økologiske haver er sædskifte igen indført med samme begrundelse som landmanden brugte før han lod sig forblinde af kemikalieindustrien. Stauder og buske flytter man ikke rundt på hvert år, men også blandt prydplanterne kan der opstå jordtræthed. Sædskiftet er noget man bruger i nyttehaven, eller køkkenhaven om man vil. Det er ikke alle planter der har lige meget behov for sædskifte, de der har mest brug for det er følgende: For at undgå kartoffelål. For at undgå kålbrok. Der er andre planter som faktisk gror bedre i sit eget affald, fx tomater. Dyrker man dem på friland så gør det det samme sted år efter år. Hvor sædskifte er med til at forebygge plantesygdomme og udpining af jorden, er blandingskultur også et led i at forebygge i stedet for at helbrede. Tomater derimod skal helst dyrkes samme sted år efter år. Det er også derfor vi ikke skifter jorden ud i den del af drivhuset hvor vi dyrker tomater. |
 |