|
|
12 klimavenlig haveråd fra Jens Juhl og Sølva Falgren.
- Komposter alt haveaffald i egen have. På den måde holdes styr på kuldioxid-regnskabet, uden unyttigt forbrug af energi. Komposten bliver til næring for planterne. Transport af haveaffald koster CO2.
- Køb ikke kunstgødning. Der forbruges store energimængder ved fremstilling af kunstgødning og dernæst ved transport af gødningen.
- Nedsæt fordampningen fra jorden. Plant tæt, og læg afklippet græs eller andet grønt mellem grønsagsrækkerne. Det sparer på vandet og dermed CO2.
- Opsaml al regnvand fra hus- og drivhustage. Lav et sumpbed til overskydende vand fra regnvandtønderne.
- Hold høns i haven. Et lille hønsehold giver passende gødning til omsætning af haveaffaldet i kompostkassen, og masser af gode æg.
- Få et bistade i haven. Det giver foruden dejlig honning, en perfekt bestøvning af alle havens blomster og dermed mere frugt og bær.
- Høst frø af de bedste afgrøder og blomster i haven og gem til næste sæson.
- Jo flere planter man har og jo mindre fliser, jo mere klimavenlig er haven. Planter optager CO2, og de bruger egnvandet. Fliser løber vandet af og i kloakken.
- Tør tøjet i det fri, undlade at bruge den meget energiforbrugende tørretumbler.
- Tænk også over hvordan man bruger sin ovn til madlavning, bag flere ting sammen, og lav maden samtidig. Og sørg for at udnytte eftervarmen både fra komfur og ovn.
- Dyrk selv grønsager om sommeren. Det sparer transporten og de smager bedre friske.
- Køb årstidens grønsager, og undlad at købe grønsager der er dyrket i drivhus om vinteren, da bruges der nemlig varme og dermed CO2. Spis rodfrugter, bønner og mindre kød.
|
 |
|