|
|
| Persillepesto |
 |
|
Frysning: Fryseegnet. |
Forberedelsestid: 15 minutter. |
|
Vareforbrug:
100-200 g persille
2 - 4 fed hvidløg
½ dl pinjekerner
25-50 g Grana Padano ost
Saft og skal af ½ citron
Lidt kapers
½ - 1 dl olivenolie, måske mere
Salt og peber
|
|
Sådan skal man gøre:
- Persille, hvidløg, pinjekerner, ost, kapers, citronsaft og citronskal blendes.
- Olien tilsættes lidt efter lidt, mens der blendes.
- Pestoen skal være lidt tyktflydende.
- Smages til med salt og peber.
- Fyldes på rene skyllede glas og lukkes med det samme.
Tips:
Jeg laver altid pestoen lidt tyk, så når jeg skal bruge af det, rører jeg det op med lidt mere olivenolie, afhængig af hvilken ret det skal passe til. På den måde behøver jeg ikke gemme på så mange glas, og har det alligevel altid ved hånden når det skal bruges.
Pestoen kan også varieres ved at bruge halvt persille og halvt mynte. Ligesom osten kan udskiftes med feta eller anden ost. Der kan også frit veksles mellem forskellige nødder.
|
|
Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice |
|
|