|
|
Rabarbersyltetøj med ingefær "med engelsk tilsnit" |
 |
|
Frysning: Fryseegnet. |
Forberedelsestid: Ca. 30 min. + hviletid. |
Kogetid: 15-30 minutter. |
|
Forord:
Kan man forestille sig noget mere ærkedansk end rabarber, tilsæt lidt af østens mystik i form af ingefær, og sig så at det har et engelsk tilsnit, så har man en rabarber-ingefær syltetøj. Hvad det engelske består i er at det er fremstillet på en særlig måde som englænderne bruger. I øvrigt er østens mystik meget mere fremtrædende end man skulle tro. De såkaldte ærkedanske rabarber har kun groet her i landet i hen ved 180 år, mens de har været dyrket af kineserne i mere end 5000 år. Så denne syltetøj er mere fyldt med østens mystik end det engelske tilsnit. |
|
Vareforbrug:
1000-1500 g rabarber
600-800 g rørsukker
1 stk. frisk ingefær
Ca. 100 g syltet ingefær
Lidt af ingefærsaften
|
|
Sådan skal man gøre:
- Rabarberne renses og skæres i mindre stykker.
- Rabarber og sukker kommes i en gryde.
- Skræl et stort stykke frisk ingefær som også kommes i gryden.
- Det hele blandes, lad det trække/safte i gryden til dagen efter.
- Blandingen bringes langsomt i kog og småkoger ca. 10 minutter.
- Imens skæres den syltede ingefær i små tern.
- Det hele stykke ingefær tages op.
- De fintsnittede ingefær og noget af ingefærsaften kommes i.
- Lad marmeladen koge ind.
- Syltetøjet kommes på rene, varme glas og lukkes med det samme.
Tips:
Syltetøjet kan variere meget i smag fra gang til gang, alt afhængig af, hvilke rabarber der bruges.
Er stilkene meget tynde og fine, vælger jeg at dele portionen op i to. Den ene del koges som anført ovenfor, den anden del får kun lige lov at koge op et øjeblik, så stilkene ikke koger ud. Når syltetøjet er kogt ind, blandes begge dele sammen. Det giver syltetøjet en meget fin smag, struktur og samtidig ser det også smukt ud. |
|
Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice |
|
|