Græskar- Rabarbermarmelade Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: 1-1½ time.

Forord:
Efter at have syltet græskar med ingefær og vanille er der sukkerlage i overskud. Det kan med stor fordel bruges til denne marmelade.

Vareforbrug:
700 g skrællet og udkernet græskar
400 g renset rabarber
1 citron
2 spsk. mørk balsamico eddike
500 g sukker/ingefærlage fra syltning af græskar
1 håndfuld citrontimian
1 nip salt
lidt flydende atamon, hvis marmeladen skal holde sig i en længere periode
Græskar- Rabarbermarmelade
Sådan skal man gøre:
  • Græskarret og rabarberne renses, deles i mindre stykker.
  • Kommes i blenderen og kværnes.
  • Græskarmassen, revet citronskal, ingefærlagen, kommes i en gryde.
  • Det hele småkoger ca. 30 minutter.
  • Nu kommes evt. yderligere sukker/ingefærlage i, efter egen smag.
  • Balsamico eddike, citronkødet og den friske citrontimian kommes i.
  • Smages til med lidt salt (for at fremme smagen).
  • Tages af varmen.
  • Hældes på rene, varme atamon skyllede glas.
  • Smagsoplevelsen bliver større, hvis marmeladen får lov at trække 2-3 uger.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

© Copyright by: www.slottet-i-smoermosen.com